Håndværkere har værktøj på mobilen
Apps til håndværkere skal skabe værdi på byggepladsen og bidrage til at optimere arbejdsdagen
- Ligesom en tømrer i dag f.eks. aldrig ville stå og save med en rusten fukssvans, vil håndværkeren generelt heller ikke bruge tid på apps, der ikke giver ham en umiddelbar værdi. Redskaberne skal, uanset om de ligger i værktøjskassen eller bukselommen, gøre det lettere for ham at udføre sit arbejde effektivt, siger han.
Har lyttet til håndværkerne
Et aktuelt eksempel på tendensen er STARKs håndværker-app, som netop er udkommet i en ny udgave, der i uge 34 var Danmarks mest downloadede erhvervs-app i Apples App Store. Siden lanceringen i 2011 er håndværker-appen blevet downloadet flere end 50.000 gange, og et vigtigt formål har fra starten været at møde håndværkeren dér, hvor han er. Derfor har man hos STARK valgt at lancere en forbedret version af den populære app.
- Vi oplever, at håndværkeren har behov for et arbejdsredskab, som er både professionelt og nemt at betjene. Den nye, opgraderede version af appen rummer derfor en række forbedringer, der matcher håndværkerens behov og ruster ham til en lettere og mere effektiv arbejdsdag på byggepladsen, forklarer Jørn Fogh, der er salgsdirektør, prof. hos STARK. Han fortsætter:
- Et vigtigt parameter i udviklingen af appen har været at gøre den endnu mere brugervenlig og netop derfor har vi valgt at inddrage de talrige input, som vi har fået fra brugerne. Resultatet er bl.a. bedre performance og hurtigere hastighed. Først og fremmest er vores kunder dog sikret en væsentligt mere professionel app takket være en større overskuelighed, hvad angår opsætning og design. Samtidig gør det nye, enkle design det f.eks. nemmere for håndværkeren at bruge appen iført handsker.
Populære klassikere og nye hits
Samtlige funktioner fra den oprindelige app er stadig tilgængelige i den nye version, så håndværkeren til enhver tid har features som "Find forretning", "Noter & Skitser",
"Formelsamlingen" mv. lige ved hånden. Derudover er den populære webshop STARK Express ligesom funktionen STARK Produkt Data som et nyt tiltag blevet integreret i appen.
- I takt med at de mobile værktøjer bliver mere brugervenlige og funktionelle i forhold til håndværkerens behov, bliver de i stigende grad en naturlig del af hans daglige værktøjskasse ude på byggepladsen, påpeger Christian B. Wiggers.
tøtte