23948sdkhjf

Bedre styr på adresser godt for danske virksomheder

Kommunerne er gået i gang med at lave bedre adresser i de erhvervsområder, hvor adresserne er mangelfulde. Det kan blive en stor gevinst for danske virksomheder
I fremtiden bliver det lettere at finde frem til den rigtige virksomhed i de store erhvervsområder. For selvom Danmark har gode adresser, så er der stadig hvide pletter på landkortet.

For eksempel mangler der adresser i flere baggårde med småerhverv, på hospitaler og universiteter og i store industriområder. Derfor er kommunerne netop gået i gang med anden del af det store adresseprogram, der skal sikre præcise adresser i alle dele af landet.

- De nye adresser vil give både en økonomisk og driftsmæssig gevinst – både for den enkelte og for samfundet som helhed. Alene inden for det offentlige forventer vi at kunne spare over 100 mio. om året. Men private virksomheder kommer også til at kunne mærke det på bundlinjen, når logistikken bliver bedre. siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

For eksempel bliver det lettere for kunderne, samarbejdspartnere og andre besøgende til en virksomhed at finde frem. Det bliver også lettere at lave kørselsplanlægning, når der skal hentes og bringes varer.

Bedre adresser kan redde liv

De nye adresser har også afgørende betydning for beredskabet, der skal kunne finde hurtigt frem i en kritisk situation.

- For ambulancer, brandbiler og politi kan få minutters forsinkelse afgøre liv og død, og derfor er det afgørende, at de kan finde frem til den rigtige adresse, når det brænder på. Opgaven med at skabe bedre adresser var derfor en af de første, jeg tog fat på, da jeg tiltrådte som minister. Jeg er glad for, at kommunerne er kommet godt i gang med at lave præcise adresser, der hvor de mangler, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

Kommunerne går her i efteråret i gang med at kontakte ejere, lejere, og administratorer i de områder, hvor der er for få adresser. Det skal sætte gang i en dialog om, hvilke adresser, der giver mest mening.

- Det er vigtigt, at kommunerne og dem, der bruger adresserne, har en god dialog om de nye adresser. Det kan for eksempel være, at et lille værksted i en baggård allerede bruger en bestemt uofficiel adresse, eller at store industriområder har nogle uofficielle adresser i området, som de bruger – og som de gerne vil bruge som officielle adresser. Det vil kommunen selvfølgelig lytte til, før de beslutter, hvad den officielle adresse skal være, siger Carsten Hansen.

Arbejdet med at lave de nye adresser startede allerede før sommer, hvor kommunerne begyndte at kontakte kolonihaver og feriecentre med henblik på at forbedre adresserne, der hvor det var nødvendigt. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af 2015. Herefter vil der være en løbende opgave i kommunerne med at vedligeholde adresserne.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282