23948sdkhjf

Hyundai bider sig fast

Lintrup Maskinhandel har det seneste års tid solgt og udlejet flere og flere Hyundai entreprenørmaskiner
Hyundai er ved at bide sig godt fast på det danske marked for entreprenørmaskiner og ifølge Lintrup Maskinhandel skyldes det bl.a., at kunderne er tilfredse med mærket på flere måder.

Men selvfølgelig er der altid lidt skepsis omkring nye mærker. Og det gælder også Hyundai, som Daugbjerg Maskiner har importen af.

- Men når kunderne først har prøvet dem, er holdningen en helt anden, fastslår indehaver Peter Daugbjerg.

At han ikke blot praler, kan Frederik Møller Jensen, indehaver af Lintrup Maskinhandel, stå ved.

- Når vores kunder har kørt med dem, bliver de tilfredse og vil ikke bytte dem med de mere velkendte mærker, fastslår han.

Kunderne ændrer mening

Lintrup Maskinhandel sælger hvert år bl.a. omkring 450 traktorer - og har desuden salg af en masse udstyr til blandt andet frontlæssere.

Derudover er det en vigtig del af forretningen at udleje gummigeder i kortere og længere perioder. Der bliver desuden solgt gummigeder til kunderne.

- Når vi har en kunde, som ønsker at købe en ged, kan vi både tilbyde nye og brugte.

Kunden kan også købe en yngre ged med kun få brugstimer til en god pris, siger Frederik Møller Jensen.

Har haft 12 Hyundai

Lige for tiden har Frederik Møller Jensen fem Hyundai gummigeder.

- Gennem det seneste år har vi haft i alt 12, som vi enten har solgt direkte til vores kunder eller har haft udlejet i kortere eller længere tid, før de er blevet solgt, fortæller han.

De solgte maskiner har han ikke hørt mere til.

- Så kunderne har også været tilfredse med Hyundai.

Hvis ikke det var tilfældet, var vi blevet ringet ned med klager, konkluderer han.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109