23948sdkhjf

Bispebjerg Hospital holder styr på byggepladsen

Det er en kompliceret opgave at skulle opføre flere forskellige store byggerier på et hospital i fuld drift. Derfor har Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg netop skrevet kontrakt med FM Bygningsdrift om en fælles byggepladsledelse. Det skal bl.a. forebygge trafikale problemer, højne effektiviteten og forbedre arbejdsmiljøet
- Det er vigtigt, at de forskellige byggeprojekter ikke generer hinanden eller hospitalets drift. Derfor har vi nu fået en fælles byggepladsledelse, der skal koordinere alt det, som ligger mellem de enkelte byggepladser.

Sådan siger projektleder Mikkel Cordtz om baggrunden for, at Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har indgået aftale med FM Bygningsdrift om en fælles byggepladsledelse.

Fra slutningen af 2014 og ca. 10 år frem skal fem forskellige delprojekter udføres på Bispebjerg Hospitals område, mens det eksisterende hospital er i fuld drift.

Traditionelt set vil hvert delprojekt etablere sin egen skurby og koordinere egne leverancer. Men på Bispebjerg bliver opgaven løst med en fælles byggeplads og ens retningslinjer for alle delprojekterne.

- På Bispebjerg har hvert delprojekt sin egen produktionsplads, og som bygherre etablerer vi en fælles byggepladsledelse, som skal håndtere alle de vigtige ydelser, der ikke har noget med det egentligt byggeri at gøre, men som skaber de nødvendige forudsætninger for en effektiv byggeproces, forklarer projektleder Mikkel Cordtz fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Skarp logistikstyring

Blandt fem virksomheder, der bød på opgaven, vandt rådgivervirksomheden FM Bygningsdrift fra Herning. De har blandt andet erfaringer med lignende opgaver fra Det Nye Universitetshospital i Skejby, Helsingborg Sygehus, Bella Hotel og Den Blå Planet.

- Vi er stolte over at have vundet opgaven og glæder os meget til at blive en del af dette spændende projekt. Vi er sikre på, at vores mange års erfaring fra store byggepladser og specielt omkring sygehusbyggerier kan være med til at skabe værdi for hele projektet, siger den adm. direktør for FM Bygningsdrift, Gitte Stensbjerg.

FM Bygningsdrift har stor erfaring med løsning af logistikopgaver. De har udviklet deres eget resursestyringssystem, som styrer flowet af byggematerialer og varetilførsel til byggepladsen, sådan at lokalområdet bliver generet mindst muligt af trafik.

Sikker byggeplads

Den fælles byggepladsledelse får desuden ansvar for den overordnede arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med arbejdet på delprojekterne. Sikkerhed på og udenfor byggepladsen er her et vigtigt fokuspunkt.

- Vi kan og vil ikke acceptere arbejdsulykker, hverken store eller små, erklærer projektleder Mikkel Cordtz og forsætter: "Som bygherre har vi det fulde ansvar for sikkerheden. Det ansvar tager vi yderst seriøst og ønsker at sætte barren højt. Bispebjerg skal være et sikkert sted at arbejde og færdes både for håndværkerne, hospitalets ansatte, patienter og øvrige brugere.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078