23948sdkhjf

Carl Ras byder velkommen i Ishøj

Ideel placering af nyt Carl Ras engroscenter tæt på Køge Bugt Motorvejen. Der er åbningsfest den 30. april, men du kan handle i centret allerede fra den 22. april
Onsdag den 30. april holder Carl Ras åbningsfest i et nyt engroscenter på Industribuen 7A i Ishøj og byder dermed velkommen til det 12. engroscenter

Med placeringen i Industribuen ud til Køge Bugt motorvejen, vil Carl Ras fremover kunne servicere de professionelle håndværkere, der kommer fra indfaldsvejene og motorvejene mod København og omvendt.

Placeringen er ideel i forhold til bestræbelserne på at kunne servicere alle hovedstandens håndværkere, uden at de skal bruge for meget tid på at køre efter materialer.

Lytter til kunderne

Det nye og lækre butikslokale bliver på 1.800 kvm. med plads til et sortiment på ca. 13.000 lagervarer. Ligesom i deres andre engroscentre kan kunderne få hjælp og rådgivning fra garvede isenkræmmere.

- Vi har også lyttet til hvad vores kunder har efterspurgt og vil derfor have mere fokus på selvbetjening, så allerede fra første dag vil det være muligt at betjene sig selv og gå direkte til kassen.

På sigt vil vi også implementere et selvbetjeningssystem, hvor man ved hjælp af tablets og smartphones kan betjene sigselv og hurtigt tjekke ud ved kassen. Hurtigt ind og hurtigt ud, så vores kunder sparer tid, siger Stefan Bjørn, butiksleder

i Ishøj.

I Ishøj kan du finde det produktudvalg, der kendetegner de øvrige Carl Ras engroscentre, men butiksdesignet vil være lidt anderledes.

- Vi har gjort det nemmere for kunderne at overskue vores mange produkter, og vi har opdelt produkterne i kategorier, så de lynhurtigt kan danne sig et overblik. Så f.eks. kunder der efterspørger en 18 Volts skruemaskine kan i samme område se hele vores sortiment af mere end 20 maskiner fra 5 forskellige producenter. Og skruer, beslag og dørgreb er blevet rykket frem i butikken, så kunden nu har endnu bedre mulighed for at betjene sig selv,når han har travlt, fremhæver Stefan Bjørn.

Hvis du ikke kan vente til den 30. april holder Carl Ras allerede åbent fra tirsdag den 22. april. På

carl-ras.dk kan du læse mere om åbningsfesten og se tilbudsavisen med mere end 200 produkter

til meget skarpe priser.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093