23948sdkhjf

El-skrot forsvinder sporløst

Store mængder udtjent elektronisk skrot, hårde hvidevarer og belysningskilder forsvinder fortsat ud i det blå - faktisk mere end halvdelen af den samlede mængde skrot
Et EU-direktiv forudsætter ellers, at elektronikskrot og belysningskilder som lysstofrør og elsparepærer skal afleveres til genbrug. Men kun en tredjedel af alt kasseret belysningsmateriel, der indeholder miljøfarlige stoffer som kviksølv, bliver registreret.

Det skriver Electra

I 2012 blev der således bragt 2.053 ton lyskilder ind på markedet, men samme år blev der kun indsamlet 706 ton brugte pærer og lysstofrør, og forholdet har været nogenlunde det samme gennem flere år. Det oplyser sekretariatsleder Jan Bielefeldt fra Lyskildebranchens WEEE Forening, som er en sammenslutning af producenter og importører af lyskilder.

- En del af lyskilderne bliver afleveret som andet affald, og en del kan man finde i husholdningernes skraldespande – og det går dermed til forbrænding, siger han til Electra.

Til trods for at indsamlingen af elektronisk skrot, som omfatter alt fra computere til hårde hvidevarer og hvad der ligger derimellem (eksempelvis printere, batterier, emhætter og kaffemaskiner), i øjeblikket lever op til EU’s konkrete direktivmålsætninger, bliver en betydelig mængde skrot aldrig registreret.

I organisationen Elretur, som er den største aktør under Dansk Producent Ansvarssystem (PDA) med cirka 1.000 producenter og leverandører som medlemmer og en markedsandel på næsten 80 procent, vurderer direktør Peer Lund-Thomsen, at kun godt halvdelen af det skrottede udstyr bliver registreret.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089