23948sdkhjf

Iværksætteri er ikke en akademisk disciplin

To kvindelige iværksættere fra Aarhus har skrevet Iværksætterhåndbogen til mennesker, der overvejer at starte egen virksomhed, allerede er i gang med processen eller er forholdsvis nystartede
Det er ikke farligt at være iværksætter! De to kvinder har begge været "i branchen" i mange år og har gennem aktiv deltagelse i mange forskellige netværk mødt et væld af forskellige iværksættere.

Mennesker, der lever fint og godt med små – og større – virksomheder. Mennesker, der ikke nødvendigvis forholder sig akademisk og analyserende til deres iværksætterrolle, men som er startet, fordi det passede dem bedst at have et selvstændigt arbejdsliv og måske ikke kunne få opfyldt deres karriereønsker i en ansættelse.

De to iværksættere har skrevet håndbogen, fordi de kort og godt blev så hamrende irriterede over de mange fordomme og "forhindringer", der ofte sættes i forbindelse med start af egen virksomhed.

Iværksætteri er ikke en akademisk disciplin! Der findes ikke "rigtige" og "forkerte" iværksættere. Den "røven-på-kogepladen"-retorik, der ofte bruges i forbindelse med iværksætteri, er lige så misforstået som lyserøde forventninger om at kunne leve det fede liv af passiv indtægt.

Praktisk drejebog

"Iværksætterhåndbogen" er en praktisk "drejebog" og kommer både omkring de helt konkrete opgaver og de mange overvejelser, man gør sig som kommende selvstændig.

Forfatterne deler deres egne erfaringer som selvstændige gennem mange år samt erfaringer fra en række meget forskellige iværksættere. På bogens hjemmeside ligger interviews med de 20 forskellige iværksættere, der har delt deres iværksætterhistorie med forfatterne. Det er spændende – og meget varieret – læsning.

Med "Iværksætterhåndbogen" som arbejdsredskab er det muligt at gå fra potentiel iværksætter til rent faktisk at stifte egen virksomhed.

Om forfatterne

Hanne Wick har siden 2003 drevet sin Wick Kommunikation ApS, hvor hun rådgiver dels om online kommunikation og markedsføring, dels om opstart og udvikling af virksomhed samt holder oplæg med titler som eks. "Synlighed på nettet", "Søgemaskineoptimering" og "Iværksætteri". Hun er freelance iværksætter- og virksomhedsrådgiver hos bl.a. Karlbak i Aarhus.

Wick Kommunikation ApS: www.wickkommunikation.dk

Dorthe Klyvø driver virksomheden Klyvø Tekst (etableret i 2006) og arbejder med tekst, oversættelse, bogredigering/gennemskrivning, korrekturlæsning, ghostwriting m.m. Hun er uddannet i musik, sprog og retorik og har tidligere drevet webshoppen Plus-Kids.dk.

Klyvø Tekst: www.klyvo.dk

Iværksætterhåndbogen / af Dorthe Klyvø og Hanne Wick / 244 sider, blød indbinding, 15x23 cm / ISBN: 978-87-7141-770-8

www.turbineforlaget.dk

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08