23948sdkhjf

Lang vej til fuld beskæftigelse

Ledigheden i februar udgør 5,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 133.900 fuldtidspersoner. Dermed er ledigheden for juni på niveau med maj måned, og drømmen om fuld beskæftigelse er langt fra at blive en realitet
Mens unge i disse dage jubler over optagelsesbreve på deres drømmeuddannelse, kigger mange arbejdsløse stadig i en gabende tom postkasse og uden udsigt til en jobkontrakt.

- De seneste tal fra Danmark Statistik skaber ikke euforiske stemninger hos arbejdsløse. Selvom der har været en faldende tendens i ledigheden henover foråret, hvilket indikerer bedre tider, så kryber beskæftigelsen kun langsomt opad, siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Der har i sommerens løb være rygter om både flaskehalse og heftig aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, men med 148.500 personer beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i andet kvartal 2014, hvor et gennemsnit gennem de seneste 15 år er ca. 160.000 beskæftigede, har rygterne åbenlyst ikke hold i virkeligheden. Det understreger den uændrede ledighed også.

Beskæftigelsen falder igen i 2015

Stormene i vinters har givet ekstra opgaver og dermed skubbet beskæftigelsen opad, men det er midlertidige effekter, der driver over, når arbejdet færdiggøres. Når stormarbejdet ophører, og BoligJob-ordningen falder bort ved årsskiftet, så forventer Dansk Byggeri, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen falder i 2015 sammenlignet med 2014.

- Familierne har beskedne forventninger, når det gælder deres egen fremtidige økonomiske situation. Det ændrer dagens ledighedstal ikke på. Derfor er Boligjob-ordningen et stærkt værktøj, fordi ordningen skaber rum til boligejernes investeringer og samtidig sikrer, at boligejerne køber hvidt og på sund vis skaber aktivitet i samfundet. Både i byerne, men særligt vigtigt også i landdistrikterne, hvor man kæmper for at holde aktiviteten oppe, siger Maria Schougaard Berntsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096