23948sdkhjf

Mange nye modulvogne fra LOXAM

LOXAM øger sin beholdning af udlejningsmoduler med 130 nye enheder i 2014
LOXAM har netop indkøbt et stort antal af forskellige moduler, og der er allerede rift om at leje de mange nye mandskabs-, kontor- og servicemoduler og ikke mindst letvogne.

70 af de nye moduler er allerede leveret, og i alt forstærker LOXAM sin beholdning af udlejningsmoduler med 130 nye enheder i 2014.

- Vi har brugt en del ressourcer de seneste år på at forbedre kvaliteten af vores moduler og på at servicere vores kunder, siger afdelingsleder hos LOXAM i Greve, Per Petersen og forsætter:

- Det ser vi resultatet af nu, hvor vores faste kunder bestiller mere, og hvor nye kunder kommer til efterhånden, som der er kommet lidt mere gang i byggepladserne. Derfor er det kærkomment, at vi netop nu forstærker vores udvalg markant med nye investeringer i mange nye moduler. De nye enheder køres praktisk talt direkte fra leverandøren og ud på kundernes byggepladser.

Energirigtige moduler

Som en væsentlig del af det eksisterende udvalg af moduler er også de nye enheder optimeret med lavenergi belysning, bevægelsesfølsomme tænd/sluk- systemer, natsænkning af varmen og mulighed for montering af dørpumper, sådan at dørene lukkes automatisk.

Alt dette giver betydelige besparelser på modulernes el-forbrug, hvilket i sidste ende giver kunderne både økonomiske besparelser og mere energimæssige bæredygtige modulløsninger.

Pionervogne til seks personer

Blandt de nye moduler er en større sending af de populære letvogne, som LOXAM med stor succes har investeret i inden for de seneste par år. Nogle af letvognene er mandskabsvogne, mens andre er miljøvogne med bad og toilet.

Per Petersen er især tilfreds med LOXAM’s indkøb af den helt nye 6-mands Pionervogn, fordi købet vil glæde mange af LOXAM’s kunder:

- Der har været rift om Pionervognene, som er mandskabsvogne, man stiller op på byggepladsen uden anden tilslutning end strømforsyning. Så disse typer af moduler er meget fleksible og populære. Vi har hidtil haft en 4-mands model, men nu kan vi altså også tilbyde en 6-mands model, siger Per Petersen

LOXAM er garant for, at kvaliteten er i orden uanset, om man lejer en løsning med nogle af de mange nye moduler eller får en løsning med de ældre moduler. Alle enheder serviceres, rengøres og males mellem udlejningen.

- Vores succes afhænger af, at modul-løsningerne fungerer for kunderne, og at modulerne er i pæn og ordentlig stand, siger Per Petersen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079