23948sdkhjf

Markant flere vil være bygningsingeniør

Antallet af optagne på bygningsingeniør-uddannelserne er steget markant siden sidste år. Nye analyser viser, at medarbejdere med en videregående uddannelse er med til at øge produktiviteten og styrke innovationen i en virksomhed
Næsten 23 pct. flere nye studerende starter til september på uddannelsen 558 bygningsingeniørstuderende starter i september måned på ingeniørhøjskolerne rundt omkring i landet. Det er 96 studerende mere end i 2013 og en stigning på 22,9 pct.

- Det er jo en glimrende udvikling. Branchen har brug for medarbejdere med en videregående uddannelse, og det er positivt, at de unge tilvælger de tekniske uddannelser, siger Sidse Frich Thygesen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Bygge- og anlægsbranchen består af 60 pct. faglærte, 30 pct. ufaglærte og 10 pct. med en videregående uddannelse. Det til trods for, at nye analyser viser, at medarbejdere med en videregående uddannelse er med til at øge produktiviteten og styrke innovationen i en virksomhed.

- Når flere unge vælger branchens videregående uddannelser, er de med til at få ny viden ud i virksomhederne, og på sigt vil det styrkebåde produktiviteten og innovationskraften. Så der er brug for, at flere unge vælger byggeerhvervets videregående uddannelser, siger Sidse Frich Thygesen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079