23948sdkhjf

Roslev Trælasthandel klar til opkøb

Efter nogle hårde år har Roslev Trælasthandel vendt skuden, og direktøren afviser ikke, at det kan komme på tale at udvide forretningen
Roslev Trælasthandel måtte sidste år indkassere et underskud på over 10 mio. kr. efter skat, men i år ser det anderledes positivt ud. Direktør Jørgen S. Hansen fortæller til Dagbladet Holstebro-Struer, at virksomheden er på vej mod sit næstbedste resultat nogensinde, og det giver mod på mere.

- Hvis vi kan fastholde et eller to år med lignende resultater, og den rigtige forretning bliver sat til salg, så er vi helt klar interesseret, siger han til avisen og tilføjer, at fokus er rettet mod de større, hvor der er en vis volumen.

Jørgen S. Hansen erkender, at sidste års satsning med en butik på havnen i Århus var en fejl, men lysten og ambitionen om at blive større er fortsat til stede, forsikrer Roslev-direktøren.

Roslev Trælasthandel tog sidste år konsekvensen af de røde regnskabstal og slankede organisationen, som ifølge Dagbladet Holstebro-Struer nu beskæftiger cirka 40 medarbejdere færre end de knap 200 før krisen.

tøtte

LÆS OGSÅ: Roslev med i XL-BYG
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063