Spar tid med lokationsbaseret tidsplanlægning på byggepladsen
Flere danske entreprenører begynder at anvende lokationsbaseret tidsplanlægning på byggepladsen. En gammel metode (cyklogram) er blevet digitaliseret, og giver de udførende et langt bedre overblik over tidsplaner end med gængse metoder - og der kan ofte spares 10 pct. på udførelsestiden
Ask Hesselager, procesleder hos Enemærke & Petersen forklarer:
- E&P' renoverer 57 boligblokke i bebyggelsen Vapnagaard i Helsingør, et byggeprojekt der regnes som et af Danmarks største renoveringsprojekter. Et projekt af denne karakter kræver et godt flow og en stabil bemanding for derved at sikre en god kvalitet og en god økonomi. Det overblik skabes gennem brug af okationsbaseret tidsplanlægning med Vico Control, som endvidere er helt uundværligt når onsekvenser af ændringer i projektet skal forudsiges.
Jeg mener ikke jeg ville kunne skabe det samme overblik uden brug af Lokationsbaseret planlægning. Planlægningsmetoden og brugen af Vico Control er efter min mening den eneste rigtige, når der skal skabes overblik og flow i byggeproduktionen.
Ask Hesselager fremhæver, at ved at få et bedre overblik over det optimale flow, kan aktiviteterne rykkes tættere sammen, og udførelsestiden reduceres.
Spar tid og tjen penge
Exigo Consult, der er specialist i at optimere processer i byggebranchen, har selv anvendt metoden i mange år, og er dansk eneforhandler af Vico.
- Vi har flere gange fået til opgave for en entreprenør, at komme med oplæg til optimering af deres tidsplaner. Vi anvender lokationsbaseret tidsplanlægning og gennem det overblik vi får, kan vi nemt optimere flowet i aktiviteterne. Vi finder altid 10 pct. i udførelsestiden - og som regel mere., siger Kristian Birch Pedersen, direktør for Exigo Consult.
- Der er rigtig mange penge vundet ved at kunne reducere sin udførelsestid med 10 pct.. Prøv bare løseligt at regne på, hvor meget det koster at have en byggeplads kørende med mandskab og materiel bare én dag. At kunne gå fra en udførelsestid fra 18 måneder til 16 måneder, betyder rigtig mange penge ekstra på bundlinjen.
Det er både i mindre og større byggeprojekter man oplever fordele med lokationsbaseret tidsplanlægning Men det er uden tvivl i større byggesager, med mange aktiviteter og mange afhængigheder, man oplever den største værdi. I en større byggesag, står man ret hurtigt med en ti siders lang tidsplan, som er næsten umulig at overskue, siger Kristian Birch Pedersen.
E&P anvender også metoden til at vinde nye opgaver.
- Helt aktuelt har vi lige vundet en opgave, hvor en af de medvirkende faktorer var, at vi overfor bygherre kunne redegøre for et godt overblik og et godt flow i tidsplanen. Et godt flow og en stabil bemanding, sikrer en god kvalitet og en god økonomi, fremhæver Ask Hesselager.
tøtte