Udbudsmateriale falder i kvalitet
De udførende klager over, at de i stigende grad har problemer med lange beslutningsprocesser hos bygherrer og rådgivere, og de har også et problem med, at projektet først færdigprojekteres ret langt hen i byggefasen
Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse, som Dansk Byggeri har gennemført blandt medlemmerne.
Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.
De udførende klager over, at de i stigende grad har problemer med lange beslutningsprocesser hos bygherrer og rådgivere, og de har også et problem med, at projektet først færdigprojekteres ret langt hen i byggefasen.
En stor del af de udførende finder det også problematisk, at der faktisk projekteres, mens tilbudsfasen pågår, og det giver problemer i forhold til prissætning.
Et andet problem er, at der ofte er uoverensstemmelse mellem beskrivelse og tegninger, og det medfører helt konkrete problemer med at angive og prissætte en løsning til det pågældende byggeri, skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.
tøtte