Handy blæselampe med piezo-tænding
Blæselampe fra Sieverts kan vendes på hovedet uden at det påvirker flammen
Tændingen sker enkelt med piezo-tænding via en tommelfingerknap på håndtaget. I tommelfingergrebet sidder endvidere justeringsknappen til blæselampens effekt. Sikkerheden er høj takket været en robust hals på håndtaget, som beskytter flasken og forhindrer revnedannelser ved eventuelle fald.
- Vores nye Handyjet er rigtig kraftfuld, og takket være det lille format er det muligt at bruge den selv under meget trange arbejdsforhold, siger Daniel Leo, markedschef hos Sievert AB. At flammen er yderst vindstabil, og blæselampen til og med kan vendes på hovedet, uden at det påvirker flammen, er også med til at forstærke smidigheden.
Der findes også en enklere version uden piezo-tænding, men med samme fine sikkerhed, opvarmningsegenskaber og justerbar flamme. Den nye Handyjet med EU-tilslutning 7/16" skal drives med Sieverts nye egenfremstillede Powergas 2203 for at sikre optimalt resultat og sikkerhed.
Sieverts Handyjet har et meget bredt anvendelsesområde og passer til såvel professionelle brugere som gør-det-selv-folk. Den nye blæselampe er velegnet til en lang række forskellige arbejdsopgaver såsom lodning, opvarmning, fjernelse af maling og is, løsning af fastsintrede møtrikker og optænding af grillen.
tøtte