23948sdkhjf

Klima-debat sætter fut i det lokale demokrati

Overraskende stor interesse for bestyrelsesvalg på Klimaskolen i Gundsølille i kølvandet på bl.a. monsterregn og klimaændringer
- Antallet af kandidater til skolebestyrelsen er bare endnu et resultat af Klimaskolens succes! konkluderer Carsten Ryttersgaard, Formand for den nuværende skolebestyrelse på Klimaskolen – også betegnet Lindebjergskolen i Gundsølille.

Klimaskolen har nemlig - som den ene ud af blot to skoler i hele Roskilde kommune - netop udskrevet kampvalg til skolebestyrelsen.

- Da vi for 4 år siden trådte ind i skolebestyrelsen, var der for få kandidater til at danne en bestyrelse, og skolen måtte skrive til forældrene flere gange. Nu har vi 12 engagerede forældrekandidater og kun 7 pladser i skolebestyrelsen. Til gengæld er der planer om at kunne inddrage flere forældre omkring Klimaskolen, Skolereformen og Sikker Skolevej.

Det er fantastisk at opleve et sådant engagement og det giver en kolossal støtte til skolens personale, der har den store og fornemme opgave med at lave vores skole endnu bedre efter sommerferien!, oplyser Carsten Ryttersgaard.

Stor interesse udefra

I mellemtiden er der sket det, at klimaskolen er blevet en realitet. På det første stormøde, som klimaskolen arrangerede i november 2011, blev den store opbakning til projektet markeret. Med næsten 500 deltagere, var klimaskole-initiativet en realitet.

Siden har CONCITO uddannet 23 klima-ambassadører, og der er blevet lavet et helt nyt anlæg til skolens regnvand. Nogle klasser har plantet regnbed, andre har lavet en klimaskole-rap. Fælles for alle aktiviteter er, at klima er omdrejningspunktet.

Der er fortsat stor interesse for at besøge skolen. Eksempelvis har Ballerup Forsyning netop besøgt skolen, og i starten af maj besøger 18 personer fra Holstebro Kommune også skolen. Der har også tidligere været både ministerbesøg samt gæster fra både USA, Ægypten og Letland, og klimarådet i Roskilde har holdt møde derude.

Men på i morgen tirsdag den 29. april er det Roskilde-borgernes mulighed for at besøge skolen. Her afholdes der nemlig endnu et stormøde i Gundsølillehallen med titlen "Klima og familie-pizza".

Her vil der være klima-bazar med en masse stande og aktiviteter. Eksempelvis vil Fanatic Live opstille kampsports-arena, hvor man kan fægte med lånesværd, og der vil også være mulighed for bueskydning. Lærerne vil fortælle om klima-undervisning, og SFO’en laver konkurrencer – som f.eks. "Smelt en pol". Der er altså masser af aktiviteter for børnene, mens de voksne hører om klima – og måske vinder et gratis energitjek på Grøn Puls standen.

Alle er velkomne på tirsdag den 29. april kl. 16.30-18.30 til "Familie og klima-pizza" i Gundsølillehallen. Tilmelding er nødvendig, så der er pizza nok! Skriv til alicet@roskilde.dk, hvor mange I deltager! Pris på 20 kr. pr. person betales ved indgangen.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062