23948sdkhjf

Byhaver spreder sig over hele landet

En ny kortlægning fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at byhaver ikke længere er et storbyfænomen.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har lavet en national digital kortlægning af byhaver i 12 danske kommuner. Kortlægningen, der er den første af slagsen i Danmark, viser, at byhaver ikke længere kun er et københavnerfænomen. Også i Randers, Horsens, Vejle, Kolding og mange andre danske byer har man gang i at dyrke byen og med dem de lokale fællesskaber.

- Som minister for både byerne og landdistrikterne, synes jeg, det er interessant at se, hvordan vi kan få plads til mere landliv i byerne, og hvordan det kan bidrage til at styrke de lokale fællesskaber i byerne. Jeg mener, at en af de største kvaliteter ved byhaver er, at de kan skabe en helt særlig ramme, hvor beboerne i lokalområdet kan mødes på tværs af kultur, køn og alder, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.

Lav egen byhave

I 1994 dukkede den første beboerdrevne byhave op på Enghave Plads på Vesterbro, og siden er der hvert år kommet mange nye fælles byhaver til. Som inspiration for andre, der ønsker at starte deres egen byhave, har ministeriet tidligere udgivet en guide til at dyrke byen, hvor der gives gode eksempler og tips. Nu bliver guiden suppleret med syv fortællinger om forskellige typer af byhaver rundt om i landet.

- Jeg vil gerne opfordre alle med interesse for det, som byhaver kan give, til at finde inspiration i det nye materiale og eksempelvis lave deres egen byhave, siger Carsten Hansen.

Aldrig har lysten til at dyrke byen været større, og mange steder skaber byhaverne en ramme for et stærkere lokalt fællesskab.

- Byhaver er et af de steder, hvor borgere fra lokalområdet mødes på tværs af kultur, køn og alder og får jord under neglene og en smule til middagsbordet, siger Carsten Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113