23948sdkhjf

Silkeborgprojekt har skabt flere praktikpladsaftaler

22 grundforløbselever fået praktikplads gennem det opsøgende arbejde, som en lille ihærdig flok vognmalere har lavet gennem det seneste år.
En gruppe på syv modne mænd har således allerede besøgt 160 autolakeringsværksteder i Danmark, der er godkendt til at have elever i praktik, men de er ikke færdige endnu. De skal nemlig rundt og besøge samtlige autolakeringsværksteder og have en snak med dem om de muligheder, de som virksomhed har for at få en elev i praktik. Det er nemlig ikke enten eller, som mange kunne tro. Det er nu muligt at få en elev i delaftale eller restlæreaftale – ud over den helt ordinære praktikpladsperiode, som mange dog fortsat benytter.

Et projekt, der giver mening

I spidsen for gruppen står tidligere faglærer og uddannelsesleder på vognmaleruddannelsen i Silkeborg, Peter Kallestrup, på opfordring fra både Teknisk Skole Silkeborg og Autobranchen. Peter er 63 år og gik i 2014 på pension, men er glad for fortsat at være en del af vognmalerbranchen og for at møde mestrene ude i landet.

- Besøgene har været meget positive og det er godt at få en snak med folk derude – og mange er interesseret i at få en elev i praktik og det kan vi heldigvis hjælpe med, siger Peter Kallestrup fra landevejen.

God dialog med mestrene

Tilbage i 2013/14 ansøgte man midler fra AUB til at starte projektet og fik bevilliget 320.000 kr. De penge er gået til udgifter til de syv opsøgende medarbejdere, der har arbejdet deltid det seneste år. Lige nu afventer man svar fra AUB efter man har ansøgt om at få forlænget projektperioden, så det næste kuld grundforløbselever på vognmaleruddannelsen i Silkeborg også får samme mulighed.

- Den opsøgende gruppe har haft en rigtig god dialog med mestre rundt om i landet. Netop dialogen mellem skole, praktiksted og elev er enorm vigtig, når man har et vekseluddannelsesprincip i erhvervsuddannelsen, fordi eleven bruger lige store dele hos virksomheden og på skolen, siger Peter Kallestrup.

Vigtigt at vide, hvad der arbejdes med

Teknisk Skole Silkeborg er uddannelsessted for ca. 1400 årselever og -kursister, arbejdsplads for ca. 220 ansatte og samarbejdspartnere for virksomheder, lokalsamfundet og en række andre skoler. Eleverne har mulighed for at vælge grundforløb, der kan føre frem til mere end 50 forskellige erhvervsuddannelser, hvoraf flere afsluttes på Teknisk Skole Silkeborg og flere giver mulighed for internationale forløb.

- For, at alle parter kan få det bedste ud af en praktikperiode, er det vigtigt, at alle er klar over, hvad der arbejdes med de respektive steder og hvordan det foregår, siger Peter Kallestrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094