23948sdkhjf

Dødt håndværkerfradrag rammer installatører hårdt

Fire ud af ti el- og vvs-virksomheder blev i januar hårdt ramt af, at BoligJobordningen forsvandt. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ. Fortsætter det kraftige fald henover året er virksomhederne nødt til at opsige medarbejdere
En ny undersøgelse blandt virksomhederne i installationsbranchen viser, at omsætningen blev ramt hårdt, da BoligJobordningen ophørte med udgangen af december.

- Den afskaffede BoligJobordning slår hårdt og omgående igennem på virksomhedernes indtjening. Hos os svarer fire ud af ti medlemsvirksomheder, at de mærkede et fald i ordremængden fra private boligejere i januar, fortæller underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ.

- Fortsætter det kraftige fald henover året, kan vi ikke undgå, at virksomhederne er nødt til at opsige medarbejdere. Mindre virksomheder, som lever af at betjene privatmarkedet, bliver hurtigst ramt og de har brug for en håndsrækning. Vi mærker tydeligt, at mange forbrugere fra den ene dag til den anden er holdt op med at tilkalde en håndværker til boligen, fordi der er en usikkerhed om BoligJobordningen, siger Tina Voldby.

- Det haster altså meget med den vækstplan, Helle Thorning indledte nytårstalen med, hvis vi skal undgå fyringsrunder inden for de tekniske fag. Spørger man i el- og vvs-virksomhederne kan det kun gå for langsomt med at genindføre BoligJobordningen, fortæller underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ.

FAKTA om undersøgelsen:

• 42 procent af vvs-virksomhederne svarer, at ordremængden fra private boligejere faldt i januar 2015 sammenlignet med januar 2014. 15 procent oplevede fremgang.

• 34 procent af el-virksomhederne svarer, at de oplevede tilbagegang. 7 procent oplevede fremgang.

• Samlet oplever 37 procent af virksomhederne i installationsbranchen tilbagegang på privatmarkedet. 10 procent oplever fremgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.862