23948sdkhjf

Dansk Håndværk klar med overenskomst

Tre-årig fornyelse af overenskomsten for de ansatte i Dansk Håndværks medlemsvirksomheder
Dansk Håndværk har indgået aftale med 3Fs byggegruppe om en tre-årig fornyelse af overenskomsten for de ansatte i Dansk Håndværks medlemsvirksomheder.

- Som en særlig del af aftalen påtager vi os nu et fælles ansvar for aktivt at bidrage til en positiv udvikling i håndværksvirksomhederne i lokalområderne – særligt for virksomheder med få ansatte. Vores mål er at bidrage til væksten og flere arbejds- og uddannelsespladser, siger Morten Frihagen, direktør for Dansk Håndværk.

Formanden for 3Fs byggegruppe, Kim Lind Larsen, ser frem til et spændende, nyt samarbejdsfelt med arbejdsgiverne og er overbevist om, at man dermed både kan hjælpe håndværksmestrene, deres medarbejdere, de jobsøgende og de unge, der med lys og lygte søger efter lærepladser:

- Oveni kan vores indsats understøtte lokalsamfundenes bæredygtighed ved både at styrke de unges og de lediges forankring i deres nærmiljø, så de ikke føler sig tvunget til at flytte mod de større byer for at få arbejde og læreplads, siger Kim Lind Larsen.

Dansk Håndværk og 3Fs byggegruppe har med overenskomstfornyelsen lagt sig tæt op af sidste års økonomiske ramme for OK-aftalerne for industrien og den øvrige del af byggebranchen.

- Vi sikrer dermed de ansattes reallønsudvikling gennem en ansvarlig aftale, som vores medlemsvirksomheder kan leve med, siger Morten Frihagen.

Endvidere udbygger parterne et allerede veletableret samarbejde omkring håndteringen af udenlandsk arbejdskraft. Dansk Håndværk og 3Fs byggegruppe er godt tilfredse med, at der er en "klar, fælles forståelse" om aktivt at bremse og modarbejde eventuelle forsøg på at omgå overenskomstbestemmelserne.

- Virksomheder i byggebranchen skal konkurrere på kvalitet, dygtige medarbejdere og effektivitiet. Ikke ringe løn- og arbejdsvilkår, siger Kim Lind Larsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11