23948sdkhjf

Svære regler hæmmer solcelle-markedet

Det private solcellemarked er begyndt at røre på sig, men virksomheder melder om unødigt komplicerede regler
Der er kommet gang i det private solcellemarked igen efter, at EU-Kommissionen efter et længere tovtrækkeri med den danske regering, godkendte den danske støtte til solceller.

Men det er ikke alle sten på vejen, der er fjernet, mener adm. direktør i Sveigaard Herning, Niels Sveigaard.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad

Det er nemlig så besværligt at søge om den pulje på 60 MW, der bliver udbudt i 2015, at de folk der skal investere i solceller ikke kan vide, om de er købt eller solgt.

- Det er helt grotesk, at Energinet, der skal godkende ansøgningen ikke kan rådgive om, hvorvidt den er lavet rigtigt. De henviser i stedet til, at vi må søge rådgivning andre steder, men de andre steder, vi kunne finde på at spørge, henviser til Energinet.

Vi har prøvet at sende en formular ind, og spørge efterfølgende, om det er i orden, men det kan man ikke få svar på. Jeg er opfyldt med retfærdig harme, siger Niels Sveigaard.

I TEKNIQ nikker chefkonsulent Søren Rise genkendende til fortællingen om, at det er vanskeligt at ansøge om puljen.

- Det er en Guds velsignelse af mærkelige regler, som medfører, at virksomhederne har brug for meget rådgivning undervejs. Vi får en del henvendelser fra medlemsvirksomheder, der gerne vil forstå reglerne.

Det bruger vi mange timer på, ligesom vi også afholder temadage om reglerne for solcellevirksomheder, siger han.

TEKNIQ forventer, at omsætningen på solcellemarkedet samlet set vil være på 1 mia. kroner i 2015.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079