23948sdkhjf

Dialog om udbud i København

Over 100 virksomheder og organisationer går i dialog med Københavns Kommune om kommende udbuds- og samarbejdsområder inden for bl.a. byggeri, intelligent transport og klima
11,4 mia. kroner. Så meget køber Københavns Kommune ind for om året. Nu skal det være nemmere for virksomheder at byde på Københavns Kommunes opgaver og samarbejde omkring innovative løsninger.

Derfor inviterer Københavns Kommune til Leverandørforum 2015 i morgen den 4. marts på Københavns Rådhus.

Her får over 100 virksomheder og organisationer et indblik i kommende udbuds- og samarbejdsområder ved en række stande bemandet af fagfolk fra Københavns Kommunes forvaltninger.

Overborgmester Frank Jensen, der åbner Leverandørforum 2015, siger:

- Vi har brug for en tæt dialog med erhvervslivet.

Målet er, at en tidlig dialog omkring Københavns Kommunes udbudsopgaver og samarbejdsområder giver endnu flere virksomheder muligheden for at målrette deres indsats ift. konkrete udbud og partnerskaber, så vi sammen kan skabe øget vækst, innovative løsninger og flere job i København.

Leverandørforum former sig som en "running dialogue" inspireret af det populære "running dinner" koncept, hvor singler mødes og spiser en ret i tre forskellige hjem. På Københavns Rådhus bliver der i stedet tre runder, hvor virksomhederne bevæger sig rundt til de stande, der er relevante for dem. På standene vil der være oplæg fra fagpersoner og dialog med deltagerne.

Første gang

Det er første gang, Leverandørforum afholdes, og det er meningen, at det skal være en årligt tilbagevendende platform for tidlig dialog mellem Københavns Kommune og erhvervslivet.

På standene præsenteres et bredt udsnit af Københavns Kommunes udbudsområder; håndværkerydelser, klimatilpasning, byggeri, energirigtig ejendomsdrift, hjælpemidler, intelligente transportsystemer, affald og genbrug og legetøj til daginstitutioner.

Copenhagen Solutions Lab, der arbejder med smart city løsninger, og Living Lab, der arbejder med velfærdsteknologiske ydelser, vil også være til stede for at tale om mulige samarbejdsområder.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078