23948sdkhjf

"Vejfest" i Nyborg: Bygherrer sender klart signal

Ved Vejforum i Nyborg forventer arrangørerne stor interesse for de udstillede elektriske entreprenørmaskiner og køretøjer. I flere og flere udbud efterspørges eldrevne maskiner og køretøjer

Når årets udgave af Vejforum løber af stablen, bliver det med meget mere end debat, oplæg og prisuddeling.

Elektrificering af maskiner og køretøjer, som i vejbranchen er en genvej til CO2-reduktion og miljømæssige fordele, vil der også være masser af ved den årlige ”vejfest” i Nyborg.

Omlægningen mod eldrift har taget fart, i takt med at en vifte af traditionelle storproducenter af maskiner og køretøjer, mærker efterspørgslen verden over - eller i al fald fra store markedsområder.

- Det mærker de nu, siger chefkonsulent Carsten Bredahl, VEJ-EU – Vejsektorens Efteruddannelse, i en pressemeddelelse.

- Og derfor er udbuddet af eldrevet materiel stærkt stigende. Det glæder vi os til at se på Vejforum i december, hvor der vil være udendørs udstilling af moderne eldrevne entreprenørmaskiner, tilføjer han.

Signal fra og til bygherrerne

Fra udbyderne peges der - foruden de miljømæssige fordele ved at vælge diesel fra og el til - også på et lavere støjniveau og bedre økonomi på sigt ved el-drevet materiel.

- Det er nok også værd at iagttage en konkurrencemæssig situation, hvor image og ansvarlighed betyder noget. Branchen lever af især offentlige udbud, der har fokus på klimaet, og derfor er der også interesse i den grønne profil i at signalere samfundsansvar, siger Carsten Bredahl.

Markedet er gryende, så det er ikke alle maskiner og køretøjer, der endnu findes i elektriske versioner, og blandt udbyderne er der også eksempler på en vis træghed.

Efterlyser støtte til hurtig omlægning

Ifølge Carsten Bredahl er der også behov for at få set på de store anskaffelsesomkostninger, som kan være et problem, og som vejbranchen må tage sig af.

Hvis der i udbud er krav om el-drevet materiel, så kan der blive behov for at finde veje til økonomisk støtte til en hurtigere omlægning.

- Økonomiske incitamenter og støtteordninger kan hjælpe virksomhederne med at overkomme de økonomiske barrierer og fremme grøn innovation, hvis branchen går all-in på elektrificering, som fundament for bæredygtig vækst i sektoren, siger chefkonsulenten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079