23948sdkhjf

Ny kortlægning: Offentlige bygninger for milliarder forfalder

En aktindsigt hos landets 98 kommuner viser, at der venter renoveringer af bygningsmassen for mindst 9 milliarder kroner. For enkelte kommuner er der tale om meget store beløb

Skimmelsvamp, fugt, utætte tage, nedslidte møbler og toiletter, der er så dårlige, at børnene holder sig langt fra dem. Det er virkeligheden i mange af landets kommuner, hvor man kæmper med nedslidte bygninger.

I Nordjylland har talrige skoler været ramt af skimmelsvamp inden for de sidste år, i Esbjerg kalder eleverne en nedslidt skole for "Vestre Fængsel", og i Greve Kommune stiller man spande frem på rådhuset, når det regner.Det viser en kortlægning, som Licitationen har foretaget.

Kortlægningen er baseret på en aktindsigt sendt til landets 98 kommuner, hvor kommunerne er blevet bedt om at give deres egen vurdering af efterslæbet på bygningsmassen. Samlet set udgør efterslæbet mere end ni mia. kr. for de kommuner, der har opgjort tallene.

- Det kommer desværre ikke bag på mig, at landet ligger, som det gør, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

47 af landets kommuner ligger slet ikke inde med et estimat for efterslæbet. Her lyder begrundelserne i hovedtræk, at de lokale politikere enten ikke bruger tallene, og at det derfor ikke kan betale sig at udarbejde dem, eller at der er for store udfordringer med at skabe overblik.

Kun ganske få giver udtryk for, at bygningerne er i tilstrækkelig god stand. Flere af de 47 kommuner oplyser vedligeholdelsesbehovet, men altså ikke et eventuelt efterslæb, der ligger uden for budget.

Hvis de øvrige kommuner ligger på nogenlunde samme niveau, som dem der har oplyst efterslæbet, vil det samlede efterslæb i landets kommuner formentlig lande på den forkerte side af 20 mia. kr., vurderer Per Nikolaj Bukh.

- Det vil ikke være en urimelig antagelse. Tværtimod kunne man godt tro, at de kommuner, som ikke opgør det, har et større efterslæb. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at tallet er meget stort, siger han.

Efterslæbet er størst i Frederiksberg Kommune, Aalborg Kommune og Greve Kommune. Her er det på henholdsvis 1 mia. kr., 837 mio. kr. og 800 mio. kr.

Bygninger for milliarder forfalder: - Vi sidder i en klemme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078