Der er vurderet 1.200 minkfarme i landet, så der er udsigt til mange ton asbest de kommende år. Foto: Colourbox

Efter nedlukningen af landets minkerhverv i 2020, skal langt størstedelen af minkfarmene fjernes. Den opgave kan medføre en stor opgave med at deponere tusindvis af ton asbestaffald fra de mange kvadratmeter gamle eternittag, skriver Ingeniøren.

Affaldsselskabet RenoDjurs forventer at blive landets største modtager af affald fra nedlagte minkfarme, i alt omkring 600 farme eller cirka halvdelen af det samlede antal.

Morten Therkildsen, direktør ved RenoDjurs, oplyser, at selskabet allerede nu er i gang med at planlægge og etablere nye deponier til de mange ton affald.

- Det er en løbende proces, hvor vi hele tiden kigger mange år ud i fremtiden, så vi er ikke i panik, men omvendt er det bestemt heller ikke noget, vi tager nonchalant, siger han til Ingeniøren.

Minkfarmen Harpsø Mink i den nordjyske by Tårs er blevet revet ned. Det medførte 4.000 kvm tagplader, hvoraf lidt over halvdelen indeholdt asbest. Idet en eternitplade ifølge det daværende Dansk Eternit vejer omkring 20 kilo per kvadratmeter, kan denne ene minkfarm i Tårs altså give omkring 40 ton asbestholdigt eternit.

Der er vurderet 1.200 minkfarme i landet, så der er udsigt til mange ton asbest de kommende år.

Nordjysk nervøsitet

Foruden eternitplader fra tage og hegn, som skal køres på deponi, gemmer farmene også på store mængder asbestholdig jord. Årtiers vind og vejr samt renoveringer har nemlig kastet asbestfibre omkring sig på farmene, som er endt i jorden.

Derfor vil en stor andel af jorden blive betegnet som asbestaffald med jord. Det er en offentlig opgave at tage sig af affaldet, når farmene løbende bliver revet ned - en opgave af en størrelsesorden, der rejser nervøsitet, blandt andet hos affaldsselskabet Nordværk i Nordjylland:

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke rigtigt, hvor vi står. Vi kan godt finde løsninger på det, hvis al jorden fra minkfarmene i området skal deponeres hos os, men lige nu er jeg nervøs på den måde, at vi ikke rigtigt ved, hvad der kan ramme os, siger Rene Jensen, Rene Jensen, afdelingsleder for deponier og miljøanlæg ved Nordværk.

Bygningsstyrelsen, der står for al administrationen omkring nedrivningen, er »opmærksomme på eventuelle kapacitetsudfordringer i de kommuner, hvor der ligger mange farme,« og er derfor i løbende dialog med flere af landets kommuner og deponier omkring nedrivningen og deponiernes kapacitet, lyder det.