23948sdkhjf

Brynje sikkerhedssko – fordi du skal holde hele livet

Sikkerhedsskoproducenten Brynje har skabt to nye serier af sikkerhedssko, hvor de klassiske elementer fra sikkerhedsskoen er pakket ind i et moderne sneaker-look – og det er præcis dét, som brugerne efterspørger.

Uanset om du er tømrer, elektriker, VVS’er eller noget helt fjerde inden for håndværksfagene, er du afhængig af, at dine sko er både gode og sikre. Løse søm og glasskår skal ikke kunne trænge igennem fra neden, og dine tæer skal være pakket godt ind af en sikkerhedskappe foroven – og sammen med en skridhæmmende sål er det netop essensen af en god sikkerhedssko.

Selvom sikkerhed er alfa omega for alle i branchen, så ønsker de fleste brugere af sikkerhedssko sig i dag en mere moderne sikkerhedssko, og sådan var det ikke for bare 10 år siden, forklarer Martin Dahl, der er administrerende direktør for en af Danmarks førende producenter af sikkerhedssko, Brynje: “Der er sket rigtig meget inden for de senere år. Før i tiden var en sikkerhedssko tung og robust at se på, men i dag skal man helst ikke kunne se med det blotte øje, at det er en sikkerhedssko. Vores to nye serier i år – Brynje 800 og Brynje 900 – er et meget godt billede på, at sikkerhedsskoene er blevet mere sporty og moderne. Det vigtigste er dog stadig, at vi aldrig går på kompromis med sikkerhed, komfort og pasformen.”

Fordi du skal holde hele livet

Brynje leverer fodtøj til byggemarkeder, industrigrossister og beklædningsspecialister, hvorfra produkterne kommer ud til et bredt udvalg af danske håndværkere og andre, der har brug for sikre arbejdssko.

De nye serier er designet med fokus på lethed og fleksibilitet, så de passer til en alsidig hverdag med mange timer på benene. Men selvom designet er blevet mere attraktivt, er de basale sikkerhedsfunktioner stadig altafgørende. Brynjes slogan: “Fordi du skal holde hele livet” understreger, at producenten har fokus på at hjælpe danske håndværkere til et bedre arbejdsmiljø, så de ikke nedslides.

“Vi fokuserer løbende på at udvikle de helt rigtige produkter til vores brugere. Vi har været på markedet i 150 år, og vi satser på at være her de næste 150 år,” siger Martin Dahl.

Før i tiden var en sikkerhedssko tung og robust at se på, men i dag skal man helst ikke kunne se med det blotte øje, at det er en sikkerhedssko Adm. direktør Martin Dahl

Få 3D-scannet dine fødder

Brynje er ejet af arbejdsskoproducenten Sika Footwear, der for nyligt har rullet et nyt FootFit Tech-koncept ud, der tilbyder 3D fodscaninnger. Som stor eller mellemstor virksomheder kan man derfor få besøg af en Brynje repræsentant, der på en 3D-scanner, kan scanne alle ansattes fødder og på den måde sikre at alle ansatte får sikkerhedssko, der passer præcis til deres fødder. (foto4 indsættes)

“Det er et nyt koncept, som er blevet populært. Vi sammenholder fodscanningerne med vores egne scanninger af det indvendige af vores sikkerhedssko, og når vi kobler dem sammen, kan vi skabe et match. På den måde er vi sikre på, at den enkelte ikke kun vælger det, der ser smart ud, men rent faktisk får en sko, der passer – for det er en vigtig del af sikkerhedsaspektet,” forklarer Marin Dahl.

1. De nye serier hedder Brynje 800 og Brynje 900 og fusionerer et moderne sneaker-design med alle de nødvendige sikkerhedsfeatures.

2. Brynjes slogan ”Fordi du skal holde hele livet” understreger brandets fokus på brugernes sikkerhed og helbred.

3. Ud over de lette, nye sko producerer Brynje også tungere modeller til grovere arbejdsfunktioner – eksempelvis til svejsere.

FAKTA: Brynje

Brynje er et dansk brand med dybe rødder. De første sikkerhedssko blev produceret i Sæby i Nordjylland i 1885, og i dag leverer brandet sikkerhedssko til de fleste brancher. Brynje har siden 2012 været ejet af Sika Footwear A/S, og alle sko og tilbehør udvikles og designes i virksomheden lidt uden for Herning.

Se mere på www.sikafootwear.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08