23948sdkhjf

Ny guide: Sådan skaber du god tone på arbejdspladsen, mester!

Mobning og seksuel chikane er desværre velkendt på flere arbejdspladser. Men der er hjælp at hente for at komme problemet til livs

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Institut for Psykologi på Syddansk Universitet har udarbejdet en guide til, hvordan arbejdspladsen kan arbejde med at undgå negative handlinger.

- Der er mange studier, der peger på, at forekomsten af negative handlinger på arbejdspladsen blandt andet hænger sammen med højt sygefravær, lavere arbejdsengagement og ønsket om at skifte job, siger seniorforsker på NFA Jesper Kristiansen, der er leder af projektet ”God Tone”.

Et af guidens punkter handler om, hvordan man udarbejder en politik mod negative handlinger. Det er ifølge Jesper Kristiansen vigtigt af flere grunde:

- For det første kan den bruges til at gøre det klart, hvilke typer af adfærd, som ikke accepteres på arbejdspladsen. For det andet kan den fortælle arbejdspladsens ledere og medarbejdere, hvad der er deres ansvar i forhold til at opretholde et godt kollegaskab. Den kan også indeholde retningslinjer for, hvordan alvorlige tilfælde af negative handlinger – for eksempel mobning – håndteres, siger han i en pressemeddelelse.

Henvender sig både til ledelse og medarbejdere

Den primære målgruppe for guiden er arbejdspladsernes samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation.

Fire temaer

Guiden - den såkaldte webmanual - til "God Tone"  omfatter fire temaer og en guide til yderligere hjælp.

Tema 1: Hvad er negative handlinger? Få viden om, hvad negative handlinger er, og hvorfor det er vigtigt at forebygge dem.

Tema 2: Bliv parate til at arbejde med at forebygge negative handlinger.

Tema 3: Kom godt i gang med jeres indsatser.

Tema 4: Hvem skal gøre hvad? Roller og opgaver for ledelse, medarbejderrepræsentanter og andre.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Institut for Psykologi på Syddansk Universitet

- Samarbejdsudvalget er vigtigt, fordi både medarbejdere og den øverste ledelse er repræsenteret. Den øverste ledelse skal være med, fordi den sætter retningen for, hvad det er for en kultur, man vil have med hensyn til omgangstone og adfærd på arbejdspladsen, og hvilken slags adfærd som er uacceptabel. Og medarbejderne skal naturligvis inddrages og medvirke til de forandringer, som er nødvendige. Ellers bliver de ofte ikke til noget, siger Jesper Kristiansen.

Den sekundære målgruppe er arbejdsmiljøprofessionelle, som kan hente inspiration og redskaber til indsatser for at forebygge negative handlinger i samarbejde med den arbejdsplads, de er på.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102