23948sdkhjf

SMVdanmark om finanslov: Skuffende at erhvervsuddannelserne ignoreres

Finansloven for 2023 kom ikke til at indeholde et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne. Hvis vi skal gøre os håb om at klare den grønne omstilling og energieffektivisere, må politikerne tage sagen op i separate forhandlinger, mener SMVdanmark

Finansloven for 2023 er netop fremlagt. Ud over allerede aftalte udgifter rummer den flere penge til fx domstolene, aktiesparekonto og tvillingebarsel. Men den gemmer på intet til erhvervsskolerne.

Det får Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, at vende tommelfingeren nedad.

- Vi er desværre ved at komme uhyggeligt meget bagud i et afgørende kapløb om kvalificeret arbejdskraft, men politikerne sidder på hænderne. De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem, siger han i en pressemeddelelse.

Vi bliver simpelthen nødt til at tilbyde attraktive erhvervsuddannelser, der rummer den nyeste faglige viden og har topmoderne udstyr. Men det koster penge, og dem vil politikerne ikke levere. Det er meget skuffende Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark

Hæmmer grøn omstilling

Jakob Brandt peger på den grønne omstilling som et område, der kan blive voldsomt hæmmet af den mangel på kvalificeret arbejdskraft, vi kigger ind i. Lige nu er det i høj grad de små og mellemstore virksomheder, der rykker ud, når der skal sættes solceller på tagene, have isoleret vores bygninger eller udskiftet gasfyret.

Den kadence bliver bare svært at opretholde i fremtiden, hvis de ikke har nok dygtige faglærte medarbejdere, mener han.

- Vi bliver simpelthen nødt til at tilbyde attraktive erhvervsuddannelser, der rummer den nyeste faglige viden og har topmoderne udstyr. Men det koster penge, og dem vil politikerne ikke levere. Det er meget skuffende, siger han og fortsætter:

- Jeg vil på det kraftigste anbefale, at erhvervsuddannelsernes budgetter bliver taget op til en separat forhandling mellem alle ansvarlige partier senere på året. Det haster, siger han.

Også gode tiltag

Finansloven rummer dog enkelte tiltag, der får ros af Jakob Brandt. Her fremhæver han særligt, at der afsættes flere penge til domstolene. 

Han peger på, hvordan man har set flere eksempler på virksomheder, der har følt sig tvunget til at opgive retssystemet, trods de har stået med en god sag.

- For ventetiden ved domstolene overstiger langt, hvad der er rimeligt, og det orker virksomhederne ikke at vente og bruge ressourcer på. Det tilskud fra Finansloven falder på et tørt sted, men jeg forventer, at den øgede bevilling fortsætter de kommende år indtil vi har fået høvlet ventetiden ned til et acceptabelt niveau, siger Jakob Brandt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078