23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Malermestre på AI-toget

Til sproglige og juridiske opgaver er AI effektivt. Den erfaring har en række malermestre gjort sig, men der er et stykke vej, før den kunstige intelligens for alvor finder ind i firmaerne.

Der er malermestre, der så småt er gået i gang med at bruge AI som værktøj. Ønskerne til hvad de kan bruge AI til er større, end det de fornuværende eksekverer. Men som forskellige eksperter siger, så har de allerede et forspring i forhold til dem, der endnu ikke har turdet så meget som at tænke på, hvad AI kan bruges til i deres malervirksomheder.

Malermester og en del af ledelsen i Malerfirma Ernst Hansen i Tilst ved Aarhus Lene Due Rosendal fortæller, at virksomheden så småt er gået i gang med at prøve AI af gennem ChatGPT.

- Vi håber på en forsimpling af prislisten, hvis vi virkelig skal have implementeret at kunne bruge AI til at beregne tilbud.

- Vi vil godt nå dertil, at vi kan klare os selv uden at skulle købe noget ude i byen. Det koster licens at bruge ChatGPT, så vi vil godt  opdrage og fordre med vores oplysninger med MBA-behandlinger og prislisten, siger Lene Due Rosendal, der ser frem til, at maler­virksomheden kan udskrive tilbud med større sikkerhed og i et andet tempo end den håndholdte måde, der bruges i dag.

I forhold til risiko skal man selvfølgelig være skarp på at få de rigtige oplysninger ind, men der kan også ske manuelle fejl.

- Vi har testet, at det kan lade sig gøre med de beregninger, vi allerede havde i huset – og der er heldigvis meget små udsving i resultaterne via ChatGPT.

- Så vi satser på fremadrettet at kunne bruge det i vores store opgaver, også selvom det skal udvikles, fordi vi som sagt lige nu er på prøvestadiet. Vi tror på, at det er værd at investere tid til at få det op at køre, forklarer Lene Due Rosendal.

ChatGPT bruges i dag til prækvalifikationer til teksterne. Mangler de ord og vendinger, kommer der med ChatGPT med brugbare forslag. Det er værdifuldt, også selvom der skal rettes i det, så det lyder mere menneskeligt.

Læs artiklen Malermestre på AI-toget i Danske Malermestre nr. 7 2024 her

 

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.064