23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye EPD’er for toiletter og håndvaske fra hansgrohe

Hansgrohe Group har offentliggjort EPD’er for yderligere to produktgrupper i form af toiletter og håndvaske under mærket hansgrohe. EPD’erne oplyser om produkternes miljøpåvirkning i løbet af hele deres livscyklus: fra råstofudvinding over produktion og en mangeårig brugsfase til genanvendelse eller bortskaffelse.

Når man vælger Hansgrohe-produkter, er LCA-beregninger dermed let tilgængelige, så det er enkelt for bygherrer, arkitekter og designere at opfylde lovkravene om at dokumentere klimapåvirkningen af nybyggeri. Samtidig er dokumentationen vigtig i forbindelse med internationale miljøcertificeringer som BREEAM, LEED eller DGNB. EPD’erne kan hentes i Rørforeningens database og på Hansgrohes egen hjemmeside.

I alt 11 EPD’er fra Hansgrohe Group

Med de to nye EPD’er findes der nu 11 forskellige EPD’er fra Hansgrohe Group. De er alle såkaldte gennemsnits-EPD’er: EPD’en for toiletter viser gennemsnitsberegninger for i alt ni varenumre, mens EPD’en for håndvaskene sammenfatter 128 varenumre fra hansgrohe-produktserierne Xanuia, Xuniva, Xelu og Xevolos. Miljøvaredeklarationerne informerer om vand- og energiforbrug, CO2-balance, oprindelse og sammensætning af materialer samt muligheder for genanvendelse.

Alle Hansgrohe Groups EPD’er er verificerede af Institut für Bauen und Umwelt e. V. (IBU), Berlin og er offentligt tilgængelige på IBU’s hjemmeside. De kan også hentes i Rørforeningens database og på Hansgrohes egen hjemmeside under det enkelte produkt på fanen Specifikationer under Downloads og Vejledninger.

Der udarbejdes løbende EPD’er for yderligere produktkategorier.

Hansgrohe A/S
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10440033

Kontaktperson

SHD
Salgsafdeling Hansgrohe Danmark
Salgsafdeling
+45 86287400 info@hansgrohe.dk

Send til en kollega

0.062