23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sig hej til Alberte og Nadia … 

Et stort velkommen til Alberte Grostøl Bonde og Nadia Eg Jensen som GRAPHISOFT Center Danmark nye studentermedarbejdere.  

Så er GRAPHISOFT Center Danmarks dedikerede BIM-team på Rentemestervej udvidet med to nye ansigter.  

Alberte Grostøl Bonde læser til bygningsingeniør på DTU på syvende semester. Hun starter på kandidaten efter nytår, hvor hun planlægger at fokusere helhjertet på BIM og bæredygtighed. Hun opdagede GRAPHISOFT Center Danmark via et stillingsopslag i en Facebook-gruppe for de bygningsingeniørstuderende på DTU. Da hun fandt ud af at vores arbejde harmonerer perfekt med hendes faglige interesser, var det oplagt at sende en ansøgning.

Fokus på BIM og bæredygtighed 

”Jeg startede på lærerseminariet, men fandt hurtigt ud af, at det ikke rigtigt var mig. Da jeg gerne vil arbejde med bæredygtighed, skiftede jeg til DTU og håber, at jeg på sigt kan gøre en forskel i en branche, som både har et stort klimaaftryk og samtidig er lidt tung i bagen,” indleder Alberte.  

”I dag er der desværre ikke rigtigt noget økonomisk incitament til at genanvende byggematerialer i stort omfang, så lige nu skriver jeg bacheloropgave om genanvendelse af betonelementer. I den forbindelse er det interessant at dykke ned i hvorledes lovgivningen har indflydelse på, hvordan, og ikke mindst hvor meget, vi genanvender. Derudover er det indlysende, at vi har behov for at sænke klimaaftrykket på byggeprojekter og for at kunne gøre det på et sammenligneligt grundlag er det afgørende, at vi udvikler nogle fælles standarder for klimaberegninger, der resulterer i et sammenligneligt datagrundlag.”  

LÆS OGSÅ: Gratis Archicad 28 opgraderingsseminar i Aarhus

Det klimavenlige møde mellem det kunstneriske og det konkrete 

Nadia Eg Jensen er på tredje semester af sin bachelor i arkitektur på Det Kongelige Akademi, hvor hun går på Kompleksitetshåndtering i Praksis. Ifølge studieprogrammet lærer de studerende ’at kunne orkestrere de mange møder mellem kontekst, æstetik, socialitet, teknologi, kunst, økonomi og livsverden så de alle bidrager til vellykket bygningskunst.’

”Siden jeg var lille, har jeg vidst, at jeg ville læse til arkitekt, som jeg anser som den perfekte kombination af det kunstneriske og det konkrete. På Kompleksitetshåndtering i Praksis kigger vi på de komplekse møder mellem kontekst, bygninger og landskabet. Derudover interesserer det mig, hvordan den arkitektoniske æstetik kommer til at ændre sig i takt med vores øgede fokus på klimavenligt byggeri og hermed også materialernes iboende klimaaftryk,” forklarer Nadia.

”Jeg er også meget spændt på, hvordan den aktuelle diskussion omkring nybyggeri versus transformation vil påvirke branchen i fremtiden,” fortæller Nadia, der blev anbefalet at kigge vores vej af en veninde, der har været kursist på et af vores Archicad-kurser.

Lige nu er planen, at Alberte blandt andet skal arbejde med videreudviklingen og formidling af DesignLCA – vores prisvindende LCA-beregner, som er udviklet i samarbejde med Lendager og CAD Projekt. Nadia skal i første omgang arbejde på at udvikle et lækkert grafisk udtryk i plantegninger og andre illustrationer direkte i Archicad.

Koncerter, sport og socialt samvær 

Når Alberte ikke studerer eller arbejder står hun meget, meget tidligt op for at løbe en tur og holder sig derudover også fysisk aktiv med pilates. Derudover nyder hun at drikke kaffe med venner, gå til koncerter og i det hele taget bruge København aktivt.

Nadia er også en flittig koncertgænger, motionen kommer primært fra volleyball, mens striktøjet sørger for de mere rolige stunder, når hun ikke er sammen med sine venner.

Alberte og Nadia har nu været her et par uger. De er stille og roligt ved at finde sig til rette med deres nye opgaver, som de engageret har kastet sig over. De er enige om, at der er en meget inkluderende, varm og faglig kompetent stemning i lokalerne på Rentemestervej, og vi kunne ikke drømme om en bedre indledende feedback.  

Foto: Kasper Løjtved.

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.047