23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Adgangskontrol fra SimonsVoss passer på Vesterbros kirker

Carl Ras og tyske SimonsVoss sætter nye standarder for unikke designmuligheder og innovative løsninger inden for ADK-systemer.

Døren til Guds hus er altid åben, lyder det i en konfirmationssalme. Men den tilgang kan ikke altid praktiseres i hverdagen. 

Mange kirker rummer uerstattelige kulturskatte, kostbare møbler, lamper med mere, som måske kan friste svage sjæle til at bryde nummer otte af de ti bud: "Du må ikke stjæle".

Det gælder også på Vesterbro i København - Danmarks største sogn - hvor kirkerne udenfor åbningstiden i mange år har arbejdet med "almindelige" låse og nøgler. Men i øjeblikket er sikringsfirmaet Sikret A/S i gang med at installere elektronisk adgangskontrol på otte lokationer i sognet, og Carl Ras leverer ADK-systemet til det store projekt, som omfatter knap 390 enheder.

”Det er en løsning med det tyske SimonsVoss-system. Vi fik forhandlingen i slutningen af 2023, og vi har store forventninger til systemet,” siger Claus Kirkeby, der er ekstern konsulent i Carl Ras og SimonsVoss-ekspert.

Flere nye muligheder med adgangskontrol fra SimonsVoss

Ifølge Claus Kirkeby var det ikke tilfældigt, at kirkerne valgte det anerkendte tyske produkt:

”Ud over, at prisen og funktionaliteten selvsagt skal være i orden, så er SimonsVoss rigtigt stærke designmæssigt, og det var meget vigtigt i den aktuelle sag,” påpeger han.

Det bekræfter Lasse Wæber, som har været Sikrets ankermand i projektet:

”Kunden havde selv udset sig, at det skulle være SimonsVoss, der skulle bydes ind med. De havde haft andre produkter ude i prøveperioder, uden at være helt tilfredse. De havde så selv researchet sig frem til SimonsVoss, og da de fik det vist, var de sikre på, det var den rigtige løsning for dem,” fortæller Lasse Wæber. Han fortsætter:

”Der er mange gamle låsekasser på kirkedørene, og SimonsVoss kan lave en elektronisk cylinder, som passer i de gamle låsekasser. Det kan man ikke bare med de andre systemer, vi har haft fat i. Desuden har SimonsVoss og Carl Ras været meget fleksible og har, når der var behov for det, sørget for at skaffe specialfremstillede cylindere, vi kunne bruge til kirkerne.”

Claus Kirkeby påpeger, at kirker i Danmark er beskyttede bygninger, men ikke nødvendigvis fredede, og ændringer skal ske nænsomt og med respekt for det oprindelige udtryk:

”Man har valgt SimonsVoss-produkter i messing, så de passer stilmæssigt til de gamle, smukke døre i kirkerne. Og med de elektroniske cylindere undgår man store langskilte, i rustfri stål, som ville skæmme sådan en dør meget,” konstaterer konsulenten.

ADK-systemet gør hverdagen nemmere

Ifølge Claus Kirkeby kan den tyske producent levere flere end tre millioner forskellige kombinationer af langskilte, farver, overflader og greb. Det var også udslagsgivende i en anden sag, hvor man i et kontorhotel skulle have ADK, der matchede en lækker New Yorker-stil på vægge og døre. 

”De valgte også en løsning i messing, og så med Arne Jacobsen-greb på - det er der ikke rigtig andre, der kan levere,” oplyser han.

For Folkekirken Vesterbro bliver det nye ADK-system en lettelse i dagligdagen:

”I dag er præster, gravere, organister med videre ikke nødvendigvis kun tilknyttet én kirke. Men det er ikke noget problem; i stedet for store nøglebundter skal brugerne nu bare have en lille brik, som passer til alle kirker i sognet. Hvis en brik bliver væk eller stjålet, så skal man ikke have låsesmeden ud og kode det hele om - man lukker bare den gamle brik af og laver en ny,” siger Claus Kirkeby.

Carl Ras og SimonsVoss lancerer ny softwareløsning

Fremtidsperspektiverne for SimonsVoss-installationen byder dog på en endnu nemmere administration af, hvem der kan få adgang hvornår, afslører konsulenten:

”I august lancerede Carl Ras sammen med SimonsVoss den nye softwareløsning AX2Go, som gør det muligt at bruge mobilen som adgangsmedie i stedet for brik eller kort. Systemet gør det legende let at tildele adgang til alle, som har ærinde i en bygning - og også at annullere adgang, for eksempel til en tidligere medarbejder,” siger Claus Kirkeby og tilføjer:

”Kommer der håndværker i morgen, ja så sender man bare adgang til vedkommendes mobil, som så kan holdes op til låsen. Man kan også lave adgangen tidsbestemt, så den for eksempel er aktiv fra klokken 07 til 14. Så når man er færdig, kan man bare køre igen - der er ikke noget besvær med en brik, der skal hentes og afleveres igen.” 

Lanceringen skete i Legoland i Billund, hvor 17 låsesmede og elinstallatører deltog: 

”De fik en grundig introduktion til teknologien bag AX2Go. Her mødte de samtidig hele teamet fra SimonsVoss Nordic og Carl Ras Sikring og repræsentanter fra SimonsVoss’ hovedkontor i Tyskland. Der var mange gode input fra de gode låsesmede - elinstallatører og alle virker til at tage rigtig godt imod AX2Go,” 

siger Claus Kirkeby og tilføjer, at de derudover også fik træning i at oprette adgang til egne telefoner samt gennemgang af prisstrukturen i AX2Go.  

I Vesterbro sogn er det ifølge Lasse Wæber netop meningen, at brikkerne på længere sigt skal suppleres med muligheden for mobiladgang. Ud over de kirkelige handlinger danner kirkerne rammen om koncerter, seniorklubber, socialt arbejde, kunstprojekter og meget andet.

”Så i stedet for at skulle udlevere brikker til folk, der skal låne et lokale, kan de bare hente en app og få adgang med mobilen,” siger Lasse Wæber, som kun har rosende ord om samarbejdet med Carl Ras om projektet. 

Claus Kirkeby glæder sig over den succesfulde 'premiere' for samarbejdet med SimonsVoss, som Carl Ras går fuldtonet og målbevidst ind i. Det sker blandt andet ved at have masser af varenumre på lager, hurtig levering og kompetent support.

”Jeg har arbejdet med SimonsVoss i en del år efterhånden, og jeg er næsten altid tilgængelig på telefonen til at yde hjælp og rådgivning. Hvis det ikke kan afhjælpe problemet, så kommer jeg gerne ud og laver support, og det gælder i hele landet,” understreger Claus Kirkeby.

Carl Ras A/S
Mileparken 31
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70587114

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047