Klimavenlige ambitioner er kommet godt i mål i Viby Sjælland
I det almene boligbyggeri Skousbo har Boligselskabet Sjælland fokus på bæredygtighed, klimavenlige boliger, sundt indeklima og store grønne nærområder. En væsentlig del af byggematerialerne er træ, og Södra har leveret facadebeklædningen i C260 brandimprægneret ThermoWood® D212.
I Viby Sj. ligger byggeriet Skousbo, der er opført med et klimabevidst aspekt og CO2-venlige materialer som blandt andet træ. CLT er det bærende element, hvilket giver en væsentligt mindre CO2-udledning end andre byggematerialer. Derudover har hvert andet hus træfacader beklædt med Södras ThermoWood® D212, der er 100 % PEFC certificeret og her brandimprægneret med en veldokumenteret imprægnering, der ikke udvaskes. Adserballe & Knudsen er entreprenør, og Vilhelm Lauritzen Arkitekter står bag ambitionerne om at skabe det charmerende og levende bymiljø.
Læs mere her