23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Her er de bedste erhvervsskoler

Mere end 7.700 virksomheder har givet landets erhvervsskoler karakter. Og der er overraskende store forskelle på skolernes karakterer.

Danske virksomheder tager hvert år imod tusindvis af elever fra erhvervsskolerne, der skal ud i praktikforløb. En analyse fra SMVdanmark viser, at virksomhederne oplever store forskelle i samarbejdet mellem de forskellige skoler, og det er et problem, lyder kritikken fra SMVdanmark. 

- I udgangspunktet burde man få en uddannelse af samme kvalitet uanset hvor i landet man tager den, men tallene viser, at der er overraskende stor forskel på, hvor tilfredse virksomhederne er med de enkelte skoler, siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelsesansvarlig i SMVdanmark, der er en erhvervsorganisation, som repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

Analysen fra SMVdanmark bygger på tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor 7.700 virksomheder har givet karakterer til erhvervsskolerne på baggrund af deres samarbejde. Analysen viser, at den bedste skole scorer 8,5 ud af 10 og den dårligst bedømte skole scorer 7,0. Ifølge Kasper Munk Rasmussen bør en lav score få alarmklokkerne til at ringe. 

- Selvom tallene ikke viser direkte, hvor dygtige elever, der kommer ud på den anden side, så vil en meget lav score alligevel være et tegn på, at der er noget, der ikke fungerer på den pågældende uddannelse, og så må erhvervsskolerne gøre mere for at få et bedre samarbejde med virksomhederne, siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig i SMVdanmark. 

Læs artiklen Her er de bedste erhvervsskoler i Danske Malermestre nr. 3 

Foto Brian Rasmussen

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.048