Renta støtter #FodboldtrøjeFredag
Team Renta er stolte af at være en del af #FodboldtrøjeFredag, som er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag. I morgen - den første fredag i marts - er det tid til at trække i fodboldtrøjen og vise dit hjerte for børn med kræft.
Derfor støtter vi den gode sag
Hvert år rammes ca. 200 børn af kræft i Danmark. Det er en sygdom, der kræver langvarig og intensiv behandling, og som sætter livet på pause for både børnene og deres familier. Børnecancerfonden støtter forskning, forebyggelse og hjælp til de kræftramte børn og deres pårørende.
#FodboldtrøjeFredag er et projekt, der er startet af Danske Spil, og som samler hele Danmark i et stort fællesskab af fodboldfans, klubber, foreninger og virksomheder, der vil gøre en forskel. Det er nemt at være med. Alt du skal gøre er at donere et valgfrit beløb på MobilePay 201717, tage en fodboldtrøje på og dele en selfie med #fodboldtrøjefredag på sociale medier.
Fællesskab uanset hvilket hold du støtter
Hos Team Renta vil vi gerne være med til at støtte dette projekt, og du kan derfor opleve at vi fredag d. 1. marts vil bære en anden ”uniform” end du normalt ser os i. Det ikke vigtigt, om du støtter Landsholdet, Brøndby, FCK, Vejle Boldklub, Bredballe FC eller noget helt andet. Denne dag står vi ALLE sammen i den gode sags tjeneste – anset hvilket hold man hepper på! Det er et fællesskab, der slår i takt for en god sag. Det vigtigste er, at vise sin støtte til de børn, der kæmper mod kræft.