Colas tjekker ind i Roskilde Lufthavn
SR-Gruppen og Colas har sammen renoveret Roskilde Lufthavns taxibaner.
En del af renoveringen af Roskilde Lufthavns taxibaner er udført som BSM, hvor den eksisterende affræsede asfalt er genanvendt til ny belægning. BSM-arbejdet er udført af SR-Gruppen A/S, og Colas Danmark A/S har efterfølgende udlagt et nyt slidlag på taxibanerne.
-Det er lidt anderledes at arbejde i en lufthavn, hvor der som her i Roskilde Lufthavn lander eller letter et fly ca. hvert 5. minut. Sikkerhed og koordinering skal ”sidde lige i skabet”, når man har ansvar for at sætte holdet og for fræsning, bestilling af asfalt, lastbiler og de maskiner, vi skal bruge på projektet, siger Jacob Bak Grønborg.
-I Colas lægger vi vægt på en god gennemgang af projektet, så alle ved, hvad der skal ske, og vi har hele tiden fingeren på pulsen – og på tidsplanen – og sørger for at løse de problemstillinger, der kan dukke op undervejs.
Colas del af arbejdet i Roskilde Lufthavn er udført i perioden 28. august – 18. september 2023.