23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det største konferenceprogram nogensinde

Når E-16 slår dørene op til årets elektronikmesse, bliver det med det største konferenceprogram nogensinde. E-16 byder på mere end 70 spændende konferenceindlæg og workshops.

Danmark største elektronikmesse, E-16, har i år sammensat det største konferenceprogram nogensinde. 70 konferenceholdere står klar til fortælle om de nyeste teknologiske trends, fremtidens elektronikproduktion og generel udviklingen i elektronikbranchen, når E-16 løber af staben d. 6. – 8. september i Odense Congress Center.

På årets konferenceprogram er der særligt fokus på den nye teknologier og nye tendenser. Det er  emner som IoT- Internet of Things og Industrial IoT, trådløse teknologier, High performance computing, Industri 4.0 og produktion i Danmark, som de besøgende vil kunne møde på konferencen og på standene hos udstillerne. Samlet giver de mange indlæg et bud på, hvordan  elektronikbranchen kommer til at udvikle sig i fremtiden.

Konferenceprogrammet er det største i elektronikmessens historie. Det brede program er skabt  via en stor opbakning fra udstillere og samarbejdspartnere:

- Det er fantastisk at opleve, at så mange af vores udstillere og samarbejdspartere har bidraget til det faglige indhold på konferencedelen. Samtidig er det faglige indhold virkelig bredt, så vi kommer hele vejen rundt om fremtidens produkter og elektronikbranchen. Det tegner sig til at blive en rigtig god messe, og det er første gang, vi kan præsentere så mange konferenceholdere, siger Iben Malling, projektchef for E-16.

Anerkendte Key Note speakere 
Det er også lykkedes E-16 at tiltrække nogle af de helt store virksomheder inden for elektronikbranchen, og tre af årets Key Note speakere kommer fra Microsoft, IBM og Intel.

Microsoft vil tage et kig på megatrends, der skaber de nye rammebetingelser for Industri 4.0, herunder kombinationen af sensorer, gateways og cloud computing.

IBM vil have fokus på Internet of Things, når Claus Klint vil dele marked trends, erfaringer og løsninger, som IBM vil implementere i Danmark og Norden. 

Fra Intel kommer Frank Foerster, der er Europa Direktør for Intel Programmable Solutions Group. Han vil blandt andet fortælle om fremtidens FPGA og system on a Chip (SoC) teknologier,der rykker grænserne for avanceret databehandling i produkter og i clouden.   

Preben Mejer fra RAHR Innovation Lab vil sætte fokus på de mange muligheder, som IoT har ført med sig og samtidig fortælle om et af de største spring i teknologianvendelse, vi står over for – Cognitive Computing. 

Fra DTU compute vil Institutdirektør Rasmus Larsen fortælle om fremtiden indenfor 3D sensing, modellering og printning.

Derudover vil der være Key Note speakere fra Cisco og Accenture for at sikre indlæg fra de mange vinkler, som kendetegner fremtiden indenfor elektronik og software.  

Blandt udstillervirksomhederne, som også vil bidrage med faglige indlæg på årets konference, er Develco, RTX, Arrow, Delta, Dansk Industri, Avnet, Prevas, Altoo, National Instruments, Nohau, Robocluster og mange flere.

Det endelige program for konferencerne under årets E-16 vil blive offentliggjort i juli.

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71172112

Send til en kollega

0.047