Udskiftning af vandinstallationer i ejerforening
Øens VVS Teknik har netop påbegyndt en hovedentreprise, hvor alle vandinstallationer skal udskiftes i en ejerforeninger på Amager.
Øens VVS Teknik A/S er netop begyndt med en komplet udskiftning af vandinstallationer i 48 lejligheder i ejerforeningen E/F Breslaugade 10-14 på Amager. Installationerne er fra husets oprindelse, som er fra 1976, og trænger derfor til at blive udskiftet.
De gamle vandrør udskiftes med rustfrie vandrør. I de lejligheder, hvor det er muligt, udføres installationen som et Inliner-system, som er et moderne system til stigstrenge. I stedet for et traditionelt system, hvor man har tre rør (koldt, varmt og cirkulation), sparer man cirkulationsrøret. Systemet giver nemlig mulighed for at føre et mindre pex-rør ind i varmtvandsrøret, der fungerer som cirkulationsrør. På den måde sparer man plads, da der kun bliver to synlige rør, ligesom etableringsomkostningerne bliver mindre.
Opgaven udføres i hovedentreprise. Det er derfor også Øens VVS Teknik, der har ansvaret for, at alt udbrederes efter udskiftningen. Udbedringerne udføres af tømrer, murere og malere, som Øens VVS Teknik tidligere har samarbejdet med.
Ejerforeningens rådgiver har Øens VVS Teknik også samarbejdet med mange gange tidligere – nemlig Alm & Thomsen Rådgivende Ingeniører. Alm & Thomsen var også rådgivere, da Øens VVS Teknik udførte energirenovering for boligselskabet Postfunktionærernes Andelsboligforening på Middelgrundsvej på Amager.
Udskiftningen af vandinstallationerne forventes færdig i begyndelsen af juni.