Skou Gruppen prækvalificeret til ny totalentreprise
Skou Gruppen A/S er prækvalificeret sammen med TNT arkitekter, Virumgaard Arkitekter og Balslev Rådgivende ingeniører til totalentreprisen "Valby Friplejehjem".
Totalentreprise omfatter ombygning af eksisterende erhvervsbygning på Trekronergade, København.
Den eksisterende bygning skal danne grundlag for et fremtidigt plejehjem.
Ved ombygning til et friplejehjem mødes beboere og gæster naturligt af en åben reception, der placeres i den forhenværende administrationsbygning. I tæt sammenhæng med receptionen placeres den fremtidige administration med kontorer, personalefaciliteter og storkøkken med vareindlevering fra det åbne gårdrum. Den rustikke sheedtagshal anvendes til aktivitetsområde. Den 2 etages murstensbygningen er velegnet til at rumme de 48 plejeboliger.
Skou Gruppen har netop færdiggjort en tilsvarende totalentreprise for Due Brødre Kloster i Roskilde, hvor nogle eksisterende bygninger blev omdannet til ældreegnede boliger. Sammen med Virumgaard arkitekter har Skou Gruppen tidligere renoveret bla Skjulhøjgaard Plejecenter.
Totalentreprisen "Valby Friplejehjem" har et budget på 55 millioner.
Bygherre er Danske Diakomhjem.