Det originale træ-alu vindue i helt ny optimeret konstruktion!
Idealcombi lancerer nu officielt deres New Green Generation.
De energioptimerede vindueskonstruktioner Frame IC og Nation IC bliver præsenteret som `det originale træ-alu vindue´ men i helt ny optimeret konstruktion, og uden at gå på kompromis med det velkendte design.
- Det er måske forkert at kalde dem ’nye’ produktserier”, siger direktør for Salg og marketing, Claus Winther. – Der er tale om en rekonstruktion af de velkendte produktserier Idealcombi Frame og Nation, der giver serierne et markant energimæssigt ryk i den rigtige retning mod Grøn energi tænkning. Begge serier opfylder til fulde kravene i det nye bygningsreglement 2015, og er derudover blevet tilført en række forbedringer i forhold til vedligehold, sikkerhed, holdbarhed og styrke.
En kerne af energi
Frame IC og Nation IC er konstrueret med en kerne af isoleringsmaterialet PUR hvor Idealcombi som de første indførte materialet i år 2010, da man lancerede den moderne design serie Futura+ og senere Futura+i. Konstruktionen med energikernen fik en usædvanlig hurtig og positiv modtagelse i byggebranchen. Idealcombi har således nu videreført materialet i rekonstruktionen af deres originale træ-aluminiumsserier.
- Det har været en utrolig spændende proces som også har budt på store udfordringer, da det ikke er uproblematisk at styre omlægningen af en så stor produktion som vores, fra én konstruktion til en ny.
Vi har haft en periode hen over sensommeren og efteråret, hvor vi kontrolleret har solgt og fulgt de nye produkter ind på en række udvalgte projekter, for at sikre den fornødne viden og erfaring i forbindelse med omstilling og opsætning af nye procesanlæg til produktion af Frame IC og Nation IC, siger Claus Winther. – Og vi er nu efter denne proces slet ikke i tvivl om, at de to nye vindueskonstruktioner vil blive modtaget ligeså godt, som Futura+ og Futura+i er blevet, slutter han.