e-Highway 2050 konklusion - behov for flere elnet
Bred enighed om behovet for flere elnet i fremtiden
Raul Gil, formand for Europacable Utilities Board, understreger den kritiske rolle, som sø- og jordkabler vil spille i udbygningen af det europæiske elnet frem mod 2050.
e-Highway 2050 er et projekt støttet af EU’s syvende rammeprogram, der har til formål at understøtte planlægningen af det europæiske transmissionsnet, for at sikre en pålidelig levering af vedvarende elektricitet og integration på det europæiske marked. Projektet påpeger, at Europa har brug for at udvide sit el-transmissionsnet til at matche den stigende el-produktion, navnlig indenfor vind- og solenergi, med henblik på at sikre den fremtidige sikkerhed og rentabilitet af nettet.
"Der er bred enighed i Europa om, at der vil blive behov for flere elnet for at opnå et bæredygtigt, CO2 neutralt og konkurrencedygtigt energimarked", konstaterer Raul Gil, formand for Europacable Utilities Board, i anledning af den endelige e-Highway2050 konference. ”Men, for at øge den offentlige accept for flere transmissionslinjer, vil sø- og jordkabler spille en afgørende rolle, som et supplement til luftledninger" tilføjer han.
"Kabelindustrien er klar til, at levere Europas fremtidige net", siger Raul Gil. Derudover opfordrer Europacable også til en entydig lovramme, der kan give branchen mulighed for korrekt at forudsige de nødvendige investeringer.
Europacable har været meget engageret i samarbejdet med e-Highway2050 projektet, da disse mål er i fuld overensstemmelse med branchens mål om at udbygge en pålidelig og top moderne infrastruktur, der vil hjælpe med, at etablere og definere Europas fremtidige konkurrenceevne, både for samfundet og for industrien. Europacable er fast besluttet på at fortsætte denne dialog i fremtiden for at sikre, at de nødvendige elmotorveje er bygget til tiden og inden for budgettet.
Læs mere om e-Highway 2015