23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen i Villa KNX

En ægte tekniknørd installerer selvfølgelig ABB KNX i sin villalejlighed fra 1896, så den får alle nutidens moderne bekvemmeligheder og bliver forberedt til fremtiden.

Eberts Villaby på Amager er et charmerende område bag den trafikerede Amagerbrogade med store, gamle villaer fra starten af 1900-tallet. Villabyen ligger som et grønt åndehul omgivet af tæt bebyggelse på det centrale Amager, hvorfra det kun tager et kvarter på cykel at nå ind til Rådhuspladsen.

Her har Casper Skaarup fra elinstallatørfirmaet Inlite købt en 137 m2 villalejlighed fra 1896 sammen med sin kone Signe. Desværre viste villaen sig at være fuld af overraskelser, da de påbegyndte en let renovering efter overtagelsen. Inde bag forsatsvæggene var der svamp, så alt måtte ryddes indvendigt.

Imidlertid er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Da alt skulle renoveres fra bunden, fik Casper Skaarup mulighed for at udleve drømmen om at installere et KNX-system fra ABB med integration af lys, lyd, varme og ventilation.

Nye muligheder med KNX
Inlite er blandt andet specialiseret i lysdesign, men for også at opnå specialistkompetencer inden for KNX blev elinstallatørens hjem testbolig.

- Inlite er kendt for at afprøve alle de nye muligheder i stedet for bare at bruge det traditionelle. Vi arbejder allerede med DALI, men nu har vi også lært KNX og mulighederne med systemet at kende, så vi kan komme videre. KNX giver os nogle rigtige gode forudsætninger for at arbejde med energioptimering, fordi vi kan integrere varme og ventilation, forklarer Casper Skaarup, der planlægger at tilmelde sig ABB’s KNX-certificering.

Inlite, der ligger i Dragør og er ejet af Casper Skaarup og hans far, beskæftiger 12 mand.

Alt i én-knap
Formålet med den intelligente bygningsinstallation var, at familien på ét sted i hvert rum skulle kunne styre varme, lys, musik, ventilation og solafskærmning. Desuden skulle det være nemt at bruge for alle.

Fuldendte detaljer
I den 118 år gamle villalejlighed er det højteknologiske blandet med det oprindelige i stilsikker forening, og hvis man ikke lige ved det, er det svært at se, hvor spækket boligen er med det nyeste grej. Kun panelerne i hvert rum afslører, at der ikke er tale om en traditionel installation. Alle steder er der tydeligvis lagt stor vægt på detaljen. I spisestuen er Sonance- indbygningshøjttalerne i loftet spartlet over med to millimeter sandspartel, så de er praktisk talt usynlige. Men lyden er god – og selvfølgelig koblet op med KNX-systemet.

- Selvom installationen måske er dyrere i starten end en traditionel standardinstallation, bliver den billigere i længden. Kunder, der vælger KNX, skal kunne se den langsigtede løsning. For private hjem giver det langt mere komfort, og i industrien giver det energibesparelser. Ét fælles system, der styrer hele bygningen, minimerer også vedligeholdelsen, forklarer Casper Skaarup.

Et eksempel på det er, at den intelligente installation i villalejligheden på Amager automatisk leverer fejlmeddelelser til beboerne, hvis varmen ikke virker, grundvandspumpen er ude af drift, eller hvis der er ubudne gæster. Det sikrer, at fejl bliver taget i opløbet, inden der sker fordyrende skader som for eksempel vand i hele kælderen – eller at lejligheden bliver tømt for værdier.

Fordele med Schuko-stikkontakter
Under renoveringen har Inlite brugt Schuko-kontakter fra ABB’s Impressivo-serie for at kunne lave smarte installationer. For eksempel er der USB-stik i alle stikkontakter på strategiske steder som i køkkenet og ved sengen, så en mobiloplader ikke optager plads her.

- Alt i alt har det været en positiv oplevelse at bruge ABB’s Impressivo-installationsprodukter, men forandring kræver noget vilje. Materialekendskabet er alfa og omega, så vi har holdt os til ABB’s produkter, og så var jeg vild med designmulighederne fra ABB, fortæller Casper Skaarup, der fremhæver fordelene ved, at han bare kan udskifte farve eller design på stikkontakternes rammer og afdækninger, hvis de ændrer boligindretningen.

Én dåse til det hele
Under installationen har det især været en positiv oplevelse for Inlite at arbejde med europadåserne, da de giver mere plads at arbejde på og har fleksible justeringsmuligheder.

- Der er masser af plads i dåserne, kabelaflastningerne er gode, og man behøver ikke at sætte dem så lige som den traditionelle løsning, fordi der er så mange justeringsmuligheder i rammerne og dækslerne. Alle elinstallatører kender jo, at murerne har sat dåserne skævt i, men det er ikke noget problem med europadåser. Og så er det jo fedt med én dåse til det hele, så de ikke kan komme til at mure noget forkert ind, forklarer Casper Skaarup.

Forberedt til fremtiden

I villalejligheden, hvor KNX-systemet netop er færdigmonteret, er Casper Skaarup allerede begyndt at benytte formatets mange muligheder. Han har selvfølgelig lavet en sluk alt-knap, og på børneværelset dæmper lyset automatisk over en halv time, mens parrets to små piger falder i søvn.
Men elinstallatøren har mange fremtidsplaner med KNX-systemet. Blandt andet skal det programmeres til at tænde orienteringslys om natten, hvis nogen står op og skal på toilettet. Hver lørdag klokken 09.00 skal radioen automatisk tænde for Mads & Monopolet på P3 i køkkenet og stuen, og på sigt skal systemet også kunne tænde lyset og låse døren op, når de kommer hjem. For som den entusiastiske Casper Skaarup siger:

- Hvorfor ikke gøre det, når man kan?

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716

Send til en kollega

0.047