23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Troldtekt med i opløbet om britisk CSR-pris

Troldtekt A/S er nomineret til britiske Responsible Business Awards 2015 for det forretningsstrategiske arbejde med Cradle to Cradle-konceptet.

Troldtekt er en af syv nominerede i kategorien Business Strategy - Best Small to Medium Enterprise, hvor prisen går til den virksomhed med under 250 ansatte, der har fremvist klarest bæredygtig innovation i 2014. Prisen uddeles af britiske Ethical Corporation ved en ceremoni i London 25. september.

Roadmap med konkrete mål
I 2012 udarbejdede Troldtekt et roadmap med mål for ansvarlige og værdiskabende Cradle to Cradle-aktiviteter frem til 2022. Flere mål er allerede nået, og nye er kommet til.

– Vi investerer massivt i bæredygtighed, blandt andet inden for vedvarende energi og materialegenbrug, fordi vi tror på, at det lønner sig. Ikke kun for miljøet, men også for bundlinjen. At vi er nomineret til Responsible Business Awards, er med til at bekræfte os i, at vi har valgt den rette vej, siger adm. direktør i Troldtekt, Peer Leth.

CSR-rapport dokumenterer indsatser
I tråd med Troldteks tilslutning til UN Global Compact, dokumenterer Troldtekt hvert år de bæredygtige og ansvarlige indsatser i virksomhedens CSR-rapport. Rapporten for 2014 er for første gang struktureret efter principperne i Global Reporting Initiative (GRI G4).

Troldtekts strategiske arbejde med Cradle to Cradle udløste i 2014 den danske CSR Strategy Awards Strategy Prize.


FAKTA: Troldtekt A/S og Cradle to Cradle
• Troldtekts Cradle to Cradle-roadmap beskriver mål inden for seks områder: Material health, material reutilisation, renewable energy, water stewardship. social fairness og general implementation.
• 92 pct. af Troldtekts produkter har opnået Cradle to Cradle-certificering i kategorien sølv.

FAKTA: Responsible Business Awards
• Responsible Business Awards 2015 uddeles i fire hovedkategorier med i alt 17 underkategorier. Troldtekt er en af syv nominerede i kategorien Business Strategy – Best Small to Medium Enterprise.
• Priserne uddeles i år for sjette gang. Den britiske virksomhed Ethical Corporation står bag.
• Prisuddelingen foregår 25. september i London.

Læs mere om Responsible Business Awards

Troldtekt A/S
Sletvej 2 A
8310 Tranbjerg J
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45810011

Kontaktperson

TK
Tina Kristensen
Marketing- og Kommunikationchef
tkr@troldtekt.dk

Send til en kollega

0.063