Ny projektlederuddannelse direkte målrettet bygge- og anlægsbranchen
I efteråret kan du deltage på Nohr-Con's nye projektlederuddannelse både i København og Aarhus. Uddannelsen er målrettet bygge- og anlægsbranchen og består af 6 kursusdage + en test, udviklet særligt med sigte på IPMA®Certificering.
Nohr-Con er glad for at kunne præsentere Byggeriets projektlederuddannelse, som dækker væsentlige dele af den viden, du har brug for, for at kunne bestå den internationale projektledercertificering IPMA®.
Det helt særlige ved Nohr-Con’s projektlederuddannelse er, at den er direkte målrettet bygge- og anlægsbranchen. I løbet af uddannelsen får du derfor eksempler på og viden om projektledelse i byggeri og anlæg, og fokus er på lige netop de udfordringer, du står overfor i din hverdag.
Projektlederuddannelsen fokuserer på din personlige og faglige udvikling og kompetenceopbygning. Uddannelsens fundament er en række kurser, som handler om projektstyring og -ledelse i byggeriet, og som klæder dig på til at udfylde projektlederrollen i bygge- eller anlægsprojektet bedst muligt.
På uddannelsen får du:
• Grundlæggende metoder til projektstyring og projektledelse
• Metoder til at skabe struktur i bygge- og anlægsprojekter
• Indblik i byggeregnskabet og projektøkonomi
• Hurtigt overblik over kritiske risici i projektet
• Personlig udvikling og dybere forståelse for menneskelig adfærd
• Træning i ledelse, kommunikation, forhandlingsteknik, mødeledelse og konflikthåndtering
Nohr-Con Diplom
Du skal gennemføre 3 moduler – der hver består af et todages kursus for at opnå Nohr-Con Diplom i projektledelse. Efter du har gennemført uddannelsen, kan du bygge videre med en IPMA®Certificering.
IPMA®Certificering af projektledere
IPMA®Certificeringen er internationalt anerkendt og vurderer projektlederens kompetencer i praksis. Du tager den hos Dansk Projektledelse.
Læs mere om Byggeriets projektlederuddannelse