23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bomag jord- og asfalt nyt på Intermat 2015

Kom og se alle nyhederne fra Bomag på Intermat 20. - 25. april i Paris. Løwener er på standen hele ugen fra den 20. - 24. april.

I lighed med tidligere vil udstillingen Intermat, som denne gang afholdes i Paris 20.-25. april, byde på en veludstyret BOMAG stand, hvor de besøgende kan opleve en række spændende og bemærkelsesværdige nyheder og videreudviklinger af maskiner og teknologier til bygge- og anlægsopgaver. Fra den vægtmæssigt lette ende af BOMAG programmet præsenteres en bred vifte af nye stampere, pladevibratorer og kombitromler. Den tungere BOMAG programende viser sig i form af nyudviklinger inden for tandemtromler, asfaltfræsere og -udlæggere. Fællesnævneren for samtlige maskiner i BOMAG programmet er den markant høje vægtning af komfort, miljøvenlighed og produktivitet.

BOMAG giver lopperne gas
Blandt nyhederne præsenteres BOMAG BT 60 G/65 G – verdens første gasdrevne stamper – eller loppe, som den populært kaldes hos V. Løwener A/S, der er den stolte repræsentant for BOMAG på det danske marked. Stamperen, som grundlæggende er udført med benzinmotor, men som kører på konventionel gas, er kendetegnet ved lang levetid, lav vægt og enkel håndtering. Dette i kombination med et emissionsniveau svarende til 0 gør den gasdrevne BT G-model til en løsning, som til fulde matcher nutidens skarpe øje for miljø og arbejdsmiljø!

Populær råjordskompaktor nu med Economizer
BOMAG introducerede sit velkendte og populære Economizer system for et par år siden – som en kærkommen udstyrsgave til de i forvejen teknologisk innovative BOMAG tandemtromler og 2-vejs pladevibratorer. Det patenterede BOMAG Economizer system detekterer bl.a. svage steder i underlaget (både jord og asfalt) og giver operatøren besked, når komprimeringsarbejdet er perfekt udført og kan afsluttes. Economizer er – naturligt nok – blevet en succes, fordi der er mange penge at spare på unødvendige dobbelt- og efterbehandlinger. Den i forvejen populære knækstyrede råjordskompaktor BMP 8500 tilbydes nu også med Economizer som ekstraudstyr.

Tandemtromler med knæk og komfort i særklasse
BOMAG styrker sit program af 5. generations knækstyrede tandemtromler med to nye og større modeller til komprimering af tykke lag af asfalt eller andet materiale med åben porestruktur. BW191 har en driftsvægt på 12 tons og en arbejdsbredde på 2 m. Seriens nu tungeste – nemlig BW206 – vejer 16 tons i kampklar stand og tegner sig for en arbejdsbredde på lidt over 2 m. De to nye kan leveres med alle de kendte BOMAG kontrol- og målesystemer – blandt andet Asphalt Manager, TanGO Oscillation og Economizer.

Unik førerkomfort og enkel vedligeholdelse
Kabinen er den største på markedet, førersædet kan drejes og vippes til begge sider og forskydes i hele kabinens bredde - med garanti for fuldt udsyn 360o rundt. Motoren er anbragt bagest i maskinen, således at føreren ikke generes af støj, varme og udstødning. Vedligeholdelsen er enkel og i tråd med BOMAG konceptet: Ingen smørepunkter, som skal fyldes i regelmæssige intervaller, samt let adgang til alle komponenter med krav om vedligeholdelse via stor motorhjelm bag på maskinen.

Luksuskabine på knækled og gummihjul
BOMAG præsenterer en ny generation af hydrostatisk drevne gummihjulstromler i 4,5 – 11 tons klassen. De nye BW 11 RH-5 maskiner er perfekte til komprimering af asfaltbære-, binder- og dæklag samt jordlag, der er stabiliseret med kalk eller cement.
I modsætning til de større og tungere gummihjulsvalser er BW 11 RH-5 knækstyret. Maskinens 4 baghjul og 5 forhjul spiller perfekt sammen, og resultatet ses i form af et i særklasse regelmæssigt overfladeresultat – også i kurver! Knækstyringen sikrer en venderadius på kun 2,70 m, så hvis pladsen er trang, er det intet problem!
Maskinen har i øvrigt 3 gear – første er trækgearet, andet er til generel opgaveløsning, medens det tredje bruges til hurtig afvikling af arbejder ved høj hastighed op til 25 km/t - f.eks. på større arealer.

Med vægt på sikkerhed og komfort
Lavtliggende tyngdepunkt, ROPS-sikret kabine, som kan leveres med klimaanlæg, og svingbart sæde perfekt indrettet i forhold til rat og betjeningspanel er blot en lille del af de fine egenskaber ved den nye BW 11 RH-5. Alle led er vedligeholdelsesfri, og dét med smøring i daglige eller ugentlige intervaller er et overstået kapitel! Der er hurtig og enkel adgang til vedligeholdelse af motoren (nyeste Tier 4 Kubota med partikelfilter) og hydrauliksystemet.

Koldfræser i overklassen!
BOMAG har i bogstavelig forstand lagt vægt på sin nye koldfræser. BM 2000/75 er en high-performance fræser med en driftsvægt på 36 tons, en fræserbredde på 2 meter og en 750 HK motor. Maskinen har størrelsen til f.eks. motorvejs- og lufthavnsarbejder, men samtidig fleksibiliteten til mange andre applikationer, eftersom arbejdsområdet kan indstilles til såvel standard-, finfræser- og PowerDrum fræservalse. BOMAGs patenterede BMS 15 valse er så lige dét, der gør den kvalitetsmæssige distance fra en BOMAG koldfræser til en konventionel fræser endnu mere iøjnefaldende. BMS 15 byder nemlig på højpræcisions rotation af fræserværktøjerne - med optimal holdbarhed og kæmpemæssige besparelser på sliddelskontoen til følge.

Til gavn for arbejdsmiljøet
Miljø og arbejdsmiljø fylder en stor del i BOMAGs samlede maskinkoncept. BM2000/75 er ingen undtagelse. Det integrerede vakuumudsugningssystem sørger for, at fine støvpartikler udskilles og bortfiltreres effektivt. Sugesystemet arbejder med en markant lavere sugehastighed, som - i den sidste ende - genererer en belønning i form af støj- og vedligeholdelsesfri drift. Førersædet er komplet vibrationsfrit. Det er indrettet med krøje-/drejefunktion, således at operatøren altid kan sidde bekvemt og bevare overblikket over fræserkanten. Ligesom på de øvrige BOMAG maskiner er komponenter med servicebehov let tilgængelige.

Ny generation af asfaltudlæggere
BOMAG har atter føjet flere nye maskiner - BF700-2 og BF600-2 - til eksisterende program af asfaltudlæggere, denne gang løsninger i 17-20 tons klassen. BOMAG BF-maskinerne er højeffektive, ergonomiske og miljøvenlige løsninger med alle tænkelige systemer til at gøre arbejdet så hurtigt, enkelt og komfortabelt som muligt. BF600-2 kan ses på Intermat 2015.

Perfekt varmefordeling og lav opvarmningstid
Den nye generation af asfaltudlæggere har f.eks. den bedst tænkelige kabineindretning, nyeste Tier 4 motor, kvikkoblingssystem til hurtig og enkel udvidelse af strygejernet, MAGNALIFE opvarmningssystem med aluminiumbeskyttede varmelegemer for længste holdbarhed på markedet, jævn varmefordeling og en reduktion af opvarmningstiden på 25% sammenlignet med konkurrerende konventionelle fabrikater.

Se meget om Intermat på vores hjemmeside www.loewener.dk under Entreprenørmateriel.


Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387

Kontaktperson

JKL
Jesper K. Larsen
Marketingansvarlig
+45 43200424 jkl@loewener.dk

Send til en kollega

0.062