23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grønne udsigter i vinduer, der nemt kan skilles ad.

I takt med, at certificeringer som DGNB, LEED og BREEAM vinder frem i byggeriet, øges også kravene til bl.a. vinduer.

Tendensen peger først og fremmest i retning af cradle-to-cradle og mere genanvendelse, hvor det er helt afgørende at kunne skille vinduerne ad i rene fraktioner, lyder det fra Peter Grønlund, der er certificeret bæredygtighedskonsulent og leder af LIVINGLab by DOVISTA.

Certificeringsordninger som DGNB, LEED og BREEAM udstikker allerede nu kursen inden for bæredygtigt byggeri og vil inden for en nær fremtid udgøre en omfattende fælles referenceramme for alle byggebranchens aktører. Det gælder ikke mindst på vinduesområdet, hvor de grønne krav til stadighed øges, forklarer Peter Grønlund, der er certificeret bæredygtighedskonsulent og leder af videns- og formidlingscenteret LIVINGLab by DOVISTA, som forsker i, hvordan vinduer kan være til størst mulig gavn for mennesker, miljø og samfund.

Rene materialefraktioner bliver et must
- Bæredygtighed vil forblive den altoverskyggende dagsorden i byggeriet i de næste mange år, og her vil der ikke mindst blive stadig mere fokus på begreber som cradle-to-cradle, og hvordan vi bliver bedre til at genanvende materialerne uden spild. Ikke mindst aluminium, som anvendes i langt de fleste vinduer, er en kostbar ressource, som vi fremover kommer til at værne om i endnu højere grad end nu, lyder det fra Peter Grønlund, som fortsætter:
- Det bliver f.eks. fuldstændigt bærende for tegnestuerne, at produkterne kan skilles helt ad i rene materialefraktioner, så man undgår at køre værdifulde ressourcer til deponi. Allerede i dag er ’deponi’ jo noget af det værste, du kan sige til en arkitekt om genanvendelsesperspektiverne i et produkt.

Han nævner Velfac 200 Energy-vinduet som et eksempel på et produkt, der allerede i dag imødekommer genanvendelseskravene til byggematerialer i bl.a. DGNB, LEED og BREEAM. Velfac 200 Energy er nemlig fremstillet af naturens materialer og uden brug af opskumning og limning, så vinduet efter endt levetid kan adskilles i de rene materialefraktioner træ, aluminium, glas og metal. Disse kan efterfølgende genbruges til nye produkter. Derudover er Velfac 200 Energy med 3-lags rude langtidsholdbar og opfylder de forventede energikrav i såvel BR15 som BR20.

Grønne vinduer er også multifunktionelle
Begreber som holdbarhed, multifunktionalitet og ikke mindst indeklima kommer desuden til at spille en stadigt større rolle på vinduesfronten i de kommende år, spår Peter Grønlund. Der er nemlig en voksende bevidsthed både hos producenterne og på tegnestuerne om den afgørende rolle, som vinduernes udformning og funktionalitet faktisk spiller. Ikke mindst i forhold til, hvor rart og behageligt det er at opholde sig inden døre.

- Bæredygtighed er en treenighed af mennesker, miljø og økonomi, og derfor er det ikke kun på materialesiden, at der bliver udviklet og skal udvikles fremover. Også forhold som f.eks. effektiv støjreduktion og indbrudssikring er væsentlige dele af, hvad et moderne og fremtidssikkert vindue skal kunne, ikke mindst i bymiljøer, hvor stadig flere af os vælger at bo, understreger han.

VELFAC
Bygholm Søpark 23
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21147583

Send til en kollega

0.049