23948sdkhjf
Del siden
Annonce

12 fabrikker i CRH Concrete uden ulykker i 2014

-Sikkerheden for vores medarbejdere er helt grundlæggende, siger adm. dir. Claus Bering, som går efter ”13 rigtige” i 2015

12 af de 13 danske fabrikker og afdelinger i CRH Concrete kom igennem 2014 med nul arbejdsulykker – og de får nu Zero Accident Award, som er en pris stiftet af CRH plc i Irland. Prisen uddeles hvert år til alle de fabrikker og afdelinger i CRH Worldwide, der ikke har haft ulykker i det forløbne år.

Adm.dir. i CRH Concrete Claus Bering er særdeles godt tilfreds med resultatet:
-12 ud af 13 er så tæt på perfekt som muligt, og det er et bevis på, at vores meget bevidste indsats for at højne sikkerheden også bærer frugt i hverdagen. Målet for 2015 er selvfølgelig at få ”13 rigtige”, men jeg synes faktisk, at resultatet i 2014 var meget flot i sig selv, siger Claus Bering.

Uden ulykker i 2014 var fabrikkerne i Borup, Brørup, Guldborgsund, Hobro, Linå, Ringsted, Søndersø, Tilst, Varde, Viby og ModulBad i Ringsted. Desuden har CRH’s montageafdeling også gennemført året uden ulykker.

Eneste undtagelse er fabrikken i Esbjerg, hvor der har været én ulykke – den medførte i øvrigt blot fire dages fravær, inden medarbejderen var tilbage.

Claus Bering understreger, at de fine tal for 2014 ikke må blive en sovepude – tværtimod:
-Vi er meget tæt på et flot rundt nul i statistikken, så naturligvis går vi efter det. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og de og deres familier skal hver eneste dag føle sig trygge ved, at de arbejder for CRH Concrete, siger direktøren.

Og fortsætter:
-Vi har i en del år haft skarpt fokus på sikkerheden, både i produktionen og ude på den enkelte byggeplads. Enhver arbejdsulykke er én for mange, og for os er det afgørende at slå fast, at sikkerheden er en fast og ufravigelig del af firmaets dna. Det gælder naturligvis over for medarbejderne, og det gælder over for vores kunder, siger han.

Arbejdsmiljøchef i CRH Concrete Esben Nielsen er ikke mindst glad for, at EXPAN Montage er gået igennem året uden et eneste uheld.

-Byggepladser er traditionelt et risikofyldt sted at arbejde, bl.a. fordi vi arbejder i højden med tungt grej og i al slags vejr. Det kræver professionel omtanke og sund fornuft at undgå ulykker, og det har vores medarbejdere udvist hele vejen rundt, siger arbejdsmiljøchef Esben Nielsen.

Elementmontagen har i 2014 været ude på 600 forskellige byggepladser, mens trappe- og gelændermontagen har arbejdet på 185 forskellige byggepladser.



CRH Concrete A/S, der ejer brands som Betonelement, dalton, EXPAN, EXPAN Villa, Guldborgsund Elementfabrik og Modulbad, er med markedets største og bredeste produktprogram Danmarks førende leverandør af betonelementer og systemløsninger. Vi beskæftiger for tiden ca. 1.100 medarbejdere fordelt på 11 fabrikker i hele Danmark.

CRH Concrete A/S er en del af den internationale koncern CRH plc., der med ca. 80.000 medarbejdere fordelt i 35 lande er blandt verdens største byggematerialekoncerner.

CRH Concrete A/S
Vestergade 25
4130 Viby Sjælland
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21474878

Kontaktperson

JT

Send til en kollega

0.046