23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CBI Danmark kan skabe mere bæredygtigt kommunalt byggeri

Miljøordfører for de Konservative i Viborg Kommunes byråd Anna Margrethe Engbæk Smith ser CBI Danmarks isoleringsløsninger indgå i en større, totaløkonomisk løsning med andre virksomheder.

Virksomheder som også promoverer bæredygtighed, kvalitet og langtidsholdbarhed, i forbindelse med danske kommuners bestræbelser på at energirenovere og -optimere.

Forleden besøgte Viborg Kommunes byråds nyeste medlem Anna Margrethe Engbæk Smith, Danmarks førende leverandør af papirulds-isoleringsløsninger CBI Danmark til en rundvisning og en snak om isolering og bæredygtighed. Én af hendes mærkesager er nemlig at sørge for, at Viborg Kommune udvikler sig i en mere miljøvenlig og bæredygtig retning:

”Besøget skal ses som en del af mit politiske virke, som går ud på at møde lokale virksomheder og blive klogere på de muligheder, som eksisterer lokalt, og som potentielt kan bidrage til, at Viborg Kommune bliver mere grøn og bedre til at vælge bæredygtige løsninger – både klimamæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt”, siger Anna Margrete Engbæk Smith.

Hun mødtes med Adm. Direktør Per Thomsen og bestyrelsesformand Henrik Clausen fra CBI Danmark, og begge var meget glade for muligheden for at diskutere bæredygtige løsninger med byrådsrepræsentanten:

”Som en leverandør der også leverer isolering til offentlige bygge- og anlægsprojekter, er det glædeligt at møde en interesseret og videbegærlig lokalpolitiker, som rent faktisk lytter og tager til eftertragtning, når vi påviser, vi er i stand til at præsentere bæredygtige løsninger, som ikke kun er teoretiske, men som er testet, afprøvet og praktiske at anvende og implementere i diverse bygge-anlægsprojekter i fx Viborg Kommune. Det sætter vi stor pris på”, fortæller Henrik Clausen.

Anna Margrethe Engbæk Smith har erfaring med bæredygtige løsninger gennem sit arbejde hos Grundfos, og kan derfor godt se potentialet i CBI Danmarks ISOCELL-produkt, men som byrådsmedlem kan hun naturligvis ikke favorisere én virksomhed frem for en anden. Hun har derfor nogle klare anbefalinger til CBI Danmark, hvis virksomheden ønsker at flere kommuner skal prioritere netop deres isoleringsløsninger:

”CBI Danmark kan sagtens skabe værdi på egen hånd, men jeg ser CBI Danmarks løsninger som en del af en større totalløsning på udfordringen om at skabe en mere bæredygtig fremtid for kommunalt byggeri. Hvis CBI Danmark kan gå sammen med andre leverandører til byggebranchen – fx vindues-producenter og arkitekter – om at præsentere en sammenhængende løsningsmodel, så vil mine politiske kollegaer og jeg lytte grundigt efter”, afslutter hun.

Anna Margrethe Engbæk Smiths besøg var en del af en møderække med midtjyske kommunalpolitikere. For mere information om CBI Danmark, ISOCELL eller besøget, kontakt da Adm. Direktør Per Thomsen på +45 97 12 65 00 eller på pkt@cbidanmark.dk.

Nviro A/S
Bredgade 52
7480 Vildbjerg
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30712846

Send til en kollega

0.031