En forsat god arbejdsplads og en endnu stærkere VVS-leverandør
Sideløbende med at ØENS VVS TEKNIK A/S har udvidet forretningen i 2014, har ØENS VVS TEKNIK også fået en ny bestyrelse, som skal være med til at styrke virksomheden.
I bestyrelsen sidder:
- Formand Erik Jul Nielsen, direktør i Langhoff Promotion A/S
- Medlem Poul Ørum, direktør i ejendomsdivisionen i Willis
- Medlem John Strømberg Theisen, medejer af entreprenørfirmaet Strømberg & Sahl og medejer af ØENS VVS TEKNIK
- Medlem Lars Nielsen, adm.direktør i og medejer af ØENS VVS TEKNIK.
Bestyrelsen afspejler ambitionerne for ØENS VVS TEKNIK om en forsat vækst, der bygger på et solidt forretningsfundament.
”Det er bestyrelsens målsætning, at ØENS VVS TEKNIK udvikler sig til at blive en endnu stærkere leverandør, hvor vi bygger videre på det grundlag, som allerede er skabt. Vi har fokus på at sikre, at virksomheden hele tiden er i fremdrift, og at det er en god arbejdsplads for det dygtige hold af medarbejdere,” siger bestyrelsesformand Erik Jul Nielsen.
I 2015 har bestyrelsen bl.a. fokus på at videreudvikle og opbygge den nye serviceafdeling med nye kunder og nye medarbejdere. Desuden lægger bestyrelsen vægt på, at projektafdelingen, som blev forstærket i efteråret, skal forsætte de gode takter fra 2014, hvor der blev skabt mange gode forbindelser.
Bestyrelsens ambition er, at ØENS VVS TEKNIKS forretning skal bestå af 60 procent projekter og 40 procent serviceaftaler.