23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VELFAC vinduer i Grønlands tætteste hus

Den lille tegnestue Clement & Carlsen arkitekter aps i Nuuk i Grønland vælger VELFAC vinduer, som kan stå imod orkan, frost og strid styrtregn.

"Vi har et barskt klima. Grønland oplever enorme vindhastigheder og regn, der nærmest kan slå lodret op ad en væg og trænge ind alle steder. Her er også et kæmpe temperaturspænd fra vinterens 20 kuldegrader til sommerens op til 20 plusgrader. Det stiller høje krav til vinduers konstruktion og materialer”.

Jane Carlsen, arkitekt maa. i Clement & Carlsen arkitekter aps i Nuuk har gennem de seneste 15 år været med til at opføre over 1.000 boliger fordelt på cirka 30 projekter fra mindre boligbebyggelser til en bebyggelse med 300 boliger. Byggerierne er fordelt
over hele Grønland fra Sisimiut tæt på polarcirklen og i byerne længere mod syd. Alle med VELFAC vinduer. ”Det er svært at finde leverandører, hvis produkter kan matche det hårde
klima. Få vinduer er som VELFAC 200 tætte i Grønlands hårde vejr, og vi har prøvet med andre vinduer, hvor regnvandet er fosset ind,” fortæller Jane Carlsen.

”Vi er også glade for det æstetiske udtryk, den store fleksibilitet og de forskellige standardløsninger med blændpartier, hvor vi kan beklæde med træ, glas og stål alt efter hvilket arkitektonisk udtryk, der ønskes.”

Entreprenørfirmaet Permagreen Grønland A/S har i år sat grønlandsrekord i lufttæthed i bygninger. Det skete ved opførslen af den første af tre nye boligblokke med i alt 36 lejligheder i Sisimiut. Utætheden er målt til rekordlave 0,17 l/s/m2, som er langt under de 1,5 l/s/m2, som det danske bygningsreglement foreskriver. Størsteparten af bygningens dæk, endevægge og skillevægge er udført i in situ støbt beton, så der kun er de mest nødvendige samlinger i bygningens facade.

De valgte vinduer er de energioptimerede VELFAC 200 ENERGY vinduer med 3-lags rude.
Clement & Carlsen arkitekter aps var rådgiver på projektet. Jane Carlsen siger, ”Det er første
gang, vi har benyttet vinduerne fra VELFAC med 3-lags rude, som har en ekstra god U-værdi.” Grønlands landsstyremedlem for boliger, Siverth K. Heilmann har rost bygningens
rekordhøje tæthed, som har stor betydning for, at man kan sænke varmeregningen, undgå træk og mindske CO2-udslip.

VELFAC
Bygholm Søpark 23
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21147583

Send til en kollega

0.047