23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nordisk rekordvækst hos Fermacell

Trods svære markedsbetingelser i en hårdt presset byggeindustri har fibergipsproducenten Fermacell præsteret en skandinavisk rekordvækst på mere end 250 pct. inden for de seneste 4 år.

”Med Danmark og Sverige som vores førende markeder er det i Norden, at kilden til vækst skal findes”, lyder det fra Carsten Rønberg, der er markedsdirektør for Nord-Øst Europa.

Fermacell Scandinavia, som er en af Skandinaviens største leverandører af fibergipsprodukter, har øget sine markedsandele på det nordiske marked markant. Virksomheden, der som en del af Fermacell GMBH hører under den tyske koncern Xella International, som står bag de fem forretningsenheder YTONG, Silka, Hebel, Fels og Fermacell, har således trodset de seneste års konjunkturnedgang.

Satser på fortsat nordisk fremgang
Fra udgangen af 2009 til udgangen af 2013 har Fermacell formået at øge både volumen såvel som omsætning med mere end 250 pct. Med købet af en ny fabrik i den spanske by Orejo samt udbygningen af den tyske fabrik i Calbe råder virksomheden nu over i alt 5 fabrikker. Carsten Rønberg, der er Fermacells markedsdirektør for Nord-Øst Europa, forklarer:

- Vi ser nu resultatet af en veltilrettelagt vækstplan, hvor gevinsten er en årlig omsætning på det skandinaviske marked på den rigtig pæne side af det 3-cifrede millionbeløb, samt en kraftig vækst i nordiske markedsandele med Danmark og Sverige som de førende markeder i øjeblikket. Det er i Skandinavien, at kilden til vækst skal findes. En vigtig brik i Xella-koncernens strategi er derfor en præmis om fortsat nordisk fremgang, herunder en forventning om en fortsat 2-cifret vækstprocent i Skandinavien i de kommende år.

Byggeriet kræver projektsalg
Virksomheden, der førhen primært var en industriel leverandør, har for alvor sparket porten ind til byggepladserne og vinder i stigende grad markedsandele blandt håndværkere og entreprenører takket være et øget fokus på salg via landets mange trælaster og byggemarkeder.

Ifølge Carsten Rønberg skal en væsentlig forklaring på virksomhedens fremgang hentes i byggeriets stigende behov for projektorienteret salg, der indebærer, at projekterne følges tæt og helt til dørs af leverandørens rådgivere sammen med landets førende trælasthandlere og byggemarkeder.

- Som leverandør i byggebranchen er man nødt til at være proaktiv, hvis man vil afsætte sine varer. Behovet for projektsalg og kundesupport er steget voldsomt, og derfor er det altafgørende at have en stærk teknisk afdeling, der står til rådighed med sparring og rådgivning over for byggeprocessens parter, hvad enten det er den udførende, projekterende eller rådgivende del. Derudover er det et must at være proaktiv, hvad angår salg. Før krisen dumpede projekterne mere eller mindre ned i skødet på leverandørerne. Nu henter vi selv projekterne hjem, forklarer Carsten Rønberg.

Voksende fokus på totaløkonomi
En anden årsag til den øgede efterspørgsel på Fermacells produkter skal ifølge Carsten Rønberg findes i markedets voksende fokus på totaløkonomi. Et enkelt lag af virksomhedens fibergipsplader giver nemlig de samme fordele som en traditionel tolags gipspladeløsning – en egenskab, der ud fra et totaløkonomisk perspektiv gør produkterne attraktive pga. de tidsbesparelser, som eks. tømreren opnår.

- Under de seneste års krise har især håndværkerne men også entreprenørerne, arkitekterne og bygherrerne for alvor fået øjnene op for fordelene ved effektiviserende løsninger. De producenter, der har klaret sig bedst igennem krisen, har derfor for manges vedkommende været dem, der leverer produkter, som reelt set optimerer håndværkerens tid, fastslår Carsten Rønberg.

Om Fermacell Scandinavia
Fermacell Scandinavia er en del af tyske Fermacell GMBH og står for de samlede aktiviteter i hele Skandinavien, inklusive de nordatlantiske øer. Aktiviteterne i Skandinavien styres fra hovedkontoret i Gedved. Foruden et dansk centrallager i Vamdrup ved Kolding, samt et svensk centrallager i Hallsberg, råder Fermacell over en kompetent salgsorganisation i Sverige, herunder en projektrådgiver i Göteborg- og Malmø-området samt en projektrådgiver i Stockholm.

Størstedelen af de fibergipsprodukter, der afsættes i Skandinavien, kommer fra Fermacells fabrik i Seesen – den største af Fermacells europæiske fabrikker.
Fermacells produkter forhandles hos landets førende trælaster, tømmerhandler og byggemarkeder.

James Hardie Denmark
Kirkevej 3
8751 Gedved
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27395503

Send til en kollega

0.047